Asfaltering i fuld bredde af Fruervadvej
Fra "Udviklingsplan for Skævinge"
Gå til projektet
Fruervadvej er på den delstrækning, som tidligere var Skævinge kommune, asfalteret i fuld bredde, dvs. med to spor og en midterstribe. Men resten af vejen mod Harløse er smal og uden midterstribe. To biler kan ikke passere hinanden, uden at hjulene skal ud i grusrabatten, hvor der mange steder er store huller. Vejen går gennem kuperet terræn, og oversigtsforholdene er derfor dårlige - det er decideret farligt.
For os i den sydøstlige del af Skævinge (fx Kaj Sommers Vej, Dyrelunden og Borup), er Fruervadvej en naturlig indfaldsvej til Hillerød V og C. Med den nye udstykning på Dyremosen vil trafikken på Fruervadvej forøges.
En anden løsning kunne være at bygge en god gennemfartsvej på tværs mellem Borupvej og Ny Harløsevej i Skævinges østlige del.
Det eneste aktuelle alternativ til Fruervadvej er, at vi belaster Skævinge med trafik ad Borupvej, Nygade og Ny Harløsevej (forbi skole og sportshal) - og det er værd at undgå.
