Bevar de frivillige foreninger
Fra "Kultur og Fritidsudvalget 2026 - 2029"
Gå til projektet
Bevar puljerne til de frivillige foreninger. se hvorfor nedenfor:
Danske Slægtsforskere Hillerød og omegn er en aktiv slægtsforskerforening med 177 medlemmer. Vi har tidligere modtaget puljemidler fra Hillerød kommune.
Disse puljer har sat os i stand til at igangsætte følgende projekter: KildeIndtastningsProjekt/KIP, hvor vi taster bl.a. folketællinger fra Hillerød og går disse læsbare på internettet. Vi har medvirket til, at alle vejvisere fra Hillerød fra året 1949nu er tilgængelige online på Danskernes Historie Online. Vi holder erfamøder og workshops med gotisk læsning og skrivning samt fotografering af gravsten fra Hillerød Kirkegård. Alle disse aktiviteter er en perlerække af spændende møder med energifyldte, aktive, pensionerede voksne 60+, der brænder for vores fælles kulturhistoriske arv. Der deltager omkring 40-50 seniorer i aktiviteterne. Vi includerer alle seniorer, der kunne være interesserede. Vi støder stadigvæk på nye mulige projekter og aktiviteter, som vi fremover gerne vil starte.
Så derfor: bevar puljerne til de frivillige foreninger, puljer som sætter os i stand til fortsat at gøre vores fælles kulturhistoriskearv synlig for resten af Danmarks befolkning
Med Venlig Hilsen Birgit Vinholt Hansen, formand
