Flere i færre biler
Fra "Den trafikale værktøjskasse: Hvad kan man gøre for at mindske trængsel?"
Gå til projektet

Der er kommet mange flere biler på vejene de seneste år, og vi kører mere i dem – men dog sjældent sammen. I dag sidder der i gennemsnit kun 1,05 personer i en pendlerbil i hovedstadsområdet, i 1980 var det tal 1,8. Derfor vil samkørsel bidrage til, at man udnytter den samlede transportkapacitet (ledige sæder), og det kan modvirke behov for store investeringer i kommunal og statslig infrastruktur. Pendlertrafikken er omdrejningspunktet, da det er her trængslen bliver skabt. Kan man øge antallet af personer pr. bil fra de nuværende 1,05 til 1,4, vil man opnå en reduktion i kørte km kilometer og udledt CO2 med 25 %. Effekten er bedre fremkommelighed.
Man kan udbrede kendskabet til samkørsel mellem de store virksomheder, uddannelser og øvrige relevante aktører. Hillerød Kommune er sammen med flere af de store virksomheder en del af samkørsels-app’en Ta’ Med. Her kan man via sin telefon finde samkørselsmuligheder med en chauffør, der skal samme vej, for et mindre beløb. App’en er meget brugt, og ruten mellem København og Hillerød er pt den i landet, hvor allerflest pendlere kører sammen via app’en.
Hvad skal der til for, at det er interessant for dig at bruge samkørsel?
