Høringssvar – Budget 2027 Hjemtagelse af borgere fra klubtilbud til kommunens eget tilbud

Forslaget om hjemtagelse af borgere til Oasen præsenteres som en besparelse. Men i sin nuværende form fremstår det økonomisk uigennemsigtigt, fagligt ufuldstændigt og politisk risikabelt.

1. Uklare budgetprioriteringer

Der afsættes 950.000 kr. til “normeringer og videreudvikling af Oasen”. Det er et bredt og upræcist udsagn, som ikke lever op til det detaljerings niveau, man må forvente i et budgetforslag, der samtidig skal dokumentere en besparelse.

950.000 kr. svarer til ca. 2 fuldtidsstillinger. Når kommunen samtidig vil hjemtage borgere med komplekse behov, må det forventes, at normering er den primære udgift. Derfor er det helt afgørende at få svar på:

• Hvilke konkrete tiltag ud over normering og åbningstid skal finansieres?
• Hvilke kvalitetsforbedringer er der tale om, og hvordan måles de?
• Hvordan sikres faglig bæredygtighed, når tilbuddet skal løfte en større og mere differentieret målgruppe?

Uden disse svar er det umuligt at vurdere, om midlerne er tilstrækkelige — eller om der reelt er tale om en underfinansieret udvidelse, der blot flytter udgifter fra ét område til et andet.

2. Manglende beregning af afledte udgifter

Forslaget forholder sig ikke til de afledte økonomiske konsekvenser, som hjemtagelsen kan udløse. Det er en alvorlig mangel.

Man må formode, at der skal afsættes ressourcer til at behandle sager i Ankestyrelsen, når borgere og pårørende klager over ændringer i deres tilbud. Hvordan er disse udgifter indregnet i den fremlagte besparelse? Det fremgår ikke.

Et konkret eksempel illustrerer problemets omfang: En ung borger bor hjemme hos forældre, har dagbeskæftigelse og benytter Levuk. Denne løsning er økonomisk fordelagtig for kommunen og har været det i mange år. Hvis borgeren overgår til Oasen, kan det ændre hele livssituationen. Der vil ikke længere være samme grund til at blive boende hjemme, og kommunen vil skulle anvise et botilbud.

Et botilbud er en væsentlig merudgift, som i mange tilfælde langt overstiger den påståede besparelse ved hjemtagelsen.

Derfor er det nødvendigt at få svar på:

• Er udgifter til botilbud indregnet i besparelsesberegningen?
• Hvordan retfærdiggør man en besparelse, der potentielt udløser markant højere udgifter på et andet område?
• Hvor mange borgere vurderes at kunne udløse sådanne afledte udgifter?

3. Politisk ansvarlighed kræver fuld gennemsigtighed

Når man ændrer i tilbud til borgere med særlige behov, er det politiske ansvar ikke kun økonomisk — det er også socialt og etisk. Et budgetforslag, der præsenteres som en besparelse, men som ikke dokumenterer de afledte konsekvenser, risikerer at være misvisende.

Det er derfor helt afgørende, at forslaget:

• Fremlægger fulde økonomiske konsekvensberegninger, inkl. botilbud, transport, normering, Ankestyrelsessager og specialiserede indsatser.
• Dokumenterer faglig kvalitet og kapacitet i Oasen efter hjemtagelsen.
• Viser realistiske scenarier for borgere, der i dag bor hjemme, men som vil få behov for botilbud.

Indtil disse oplysninger foreligger, er det svært at se, hvordan forslaget kan betegnes som en besparelse — og endnu sværere at se, hvordan det kan forsvares politisk.