Kriterier for placering af solceller
Fra "Placering af solcelleparkerne"
Gå til projektet
Kriterier for placering af solceller i Hillerød kommune bør tage udgangspunkt i hensynet til borgerne, miljøet og brugen af værdifuld landbrugsjord – i den nævnte rækkefølge.
Så få (helst ingen) borgere/boliger, som muligt, bør generes af udsynet til solceller. Solceller bør i videst mulige omfang anbringes på tage på eksisterende og på alle nye bygninger (offentlige, industri og private) og ikke på værdifuld landbrugsjord.
Hvis man ønsker at etablere solcelleparker, skal områderne være små og spredte, således at belastningen fordeles solidarisk over kommunen. Områder, som allerede er belastet af tekniske anlæg, må ikke dobbelt eller tripel belastes.
Solceller må ikke placeres i kuperede områder, hverken på en bakketop eller i en dal/ved skråninger, hvor de kan ses af alle også ved store afstande. Solcelleparker må ikke dominere landskabet, men fordeles nænsomt.
200 meter er ikke tilstrækkelig afstand fra en bolig til en solcellepark. Boliger må på ingen måde blive omkranset af solceller, med mindre beboerne har accepteret dette. Generelt bør borgere, som påvirkes i nævneværdig grad høres og have indflydelse.
Hvor der er mulighed for at anlægge kombinerede vind og solcelleparker, uden, at det belaster boliger/borgere, vil kombinerede anlæg være at fortrække.
Vi bør søge mere efter udnyttelsen af vind energi i stedet for solenergi, da vind anlæg giver energi hele året også om natten.
Mvh. Gitte Bergstrøm, Nr. Herlev
