Spring til hovedindhold

Mistillidsvotum til Hillerød Forsynings bestyrelsesformand Tue Tortzen

Fra "Aflever dit forslag her og sæt det på dagsordenen hos Hillerød Kommune"

Gå til projektet

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Hillerød Forsyning


Formålet med forslaget

Jeg ønsker, at Hillerød Byråd stemmer om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Hillerød Forsyning. Formålet er at rejse et mistillidsvotum til bestyrelsesformand Tue Tortzen (Ø) og afsætte ham som formand for bestyrelserne i Hillerød Forsyning Holding A/S.

Formandsposten skal ikke være en politisk betaling


Formandsposten i Hillerød Forsyning er en af de vigtigste positioner, der har direkte indflydelse på borgernes dagligdag. Det er derfor uacceptabelt, at denne post tildeles som betaling for politiske aftaler i en konstituering. Vi har brug for, at den bedste og mest kvalificerede person står ved roret, som kan sikre en ansvarlig og gennemsigtig ledelse af vores forsyningsselskab – ikke en person, der bruger det som en politisk platform.


Magtfuldkommenhed og egenrådig ledelse

Tue Tortzen har gennem sin tid som formand for Hillerød Forsyning optrådt egenrådigt og konfliktskabende. Han har kørt selskabet som om, det var hans egen butik, uden hensyn til bestyrelsen eller borgernes interesser. Siden han blev tildelt formandsposten som en del af en politisk aftale, har han gentagne gange skabt splittelse i bestyrelsen og undermineret tilliden til forsyningsselskabet.

Økonomien er stukket af – Kunderne betaler prisen

Under Tue Tortzens ledelse er økonomien i Hillerød Forsyning løbet løbsk. Selskabet er nu en af de dyreste forsyningsselskaber i Danmark, og det er borgerne, der står tilbage med regningen. Fokus er blevet flyttet fra at levere gode og effektive ydelser til kunderne til at drive selskabet som et rådhus, hvor politiske agendaer vejer tungere end borgernes behov.


Tillid og gennemsigtighed – Hvad koster det os?

Som borgere i Hillerød Kommune må vi stille os selv spørgsmålet: Kan vi fortsat have tillid til en formand, der har kørt forsyningsselskabet som sin egen magtbase? Er vi villige til at acceptere, at beslutninger træffes bag lukkede døre, og at gennemsigtigheden forsvinder i takt med, at forsyningen drives efter politiske interesser?


Næstformand Jørgen Suhr (RV) har allerede udtrykt bekymring over, at Tue Tortzen har brudt selskabsloven ved at fjerne protokolforslag og beslutninger fra referater. Dette er et tydeligt tegn på, at forsyningen ikke drives med den åbenhed og ansvarlighed, vi som borgere har krav på.


Tiden er inde til forandring

Vi har brug for en bestyrelsesformand, der sætter kunderne og gennemsigtigheden først, og som kan skabe samarbejde i bestyrelsen. Formandsposten skal ikke være betaling for politiske aftaler, men besættes af den bedst egnede person til at sikre en sund økonomi og fair vilkår for os borgere.


Støt dette borgerforslag for at sikre, at Hillerød Forsyning drives til gavn for os borgere – med den rigtige person ved roret, som sætter borgernes interesser først.

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 26. september 2024

Kommentarer(11)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Godt initiativ. Hvis de havde været deres position værdig anno 2020+, havde de besvaret al kritikken med åbenhed, ærlighed og vilje til at rydde op. Det er ikke just, hvad der er sket, så der må udskiftning til. Min erfaring er, at den form for kultur starter fra toppen i ledelsen.
  • 3 likes
Åbenhed er en nødvendighed
  • 3 likes
Hvad med en folkevalgt bestyrelse og ikke selvvalgt. Tænker. Det meste af byrådet. Men måske et for stort honuar.
  • 2 likes
Meget godt initiativ. Tue har udtalt, at ønske om transparens er "skadelig virksomhed". Det duer ikke.
  • 3 likes
Profil af Vagn Gøthler
Sendt af:Vagn Gøthler
for 2 år siden
Det vil være dejligt med mere åbenhed
  • 3 likes
Super godt foreslag
  • 2 likes
Det vil være rart med større åbenhed!
  • 3 likes
Profil af Kim Wilson
Sendt af:Kim Wilson
for 2 år siden
Dejligt Rasmus at du er med til at vi borgere ikke skal være til grin for vores egne penge. Det er meget trygt at vide du er med til at passe på borgernes penge . 👍👍👏
  • 4 likes
Desværre nødvendigt når kommunalt bliver så lukket af for offentligheden som de jo Arb for og ikke for at stoppe egne lommer fulde af gode ben til at gnave i
  • 4 likes
Profil af Henrik Hansen
Sendt af:Henrik Hansen
for 2 år siden
Godt forslag
  • 5 likes
Der er tid tilbage til at stemme:
0
dage
0
timer
0
min

fået nok stemmer

486 stemmer ud af 450 nødvendige stemmer

Del

Sendt af

Profil af Rasmus VisbyAf Rasmus Visby den 22. september 2024

Emner

Renlighed og affald
Energi og teknologi
Andet