Spring til hovedindhold

Stationære solpaneler, begrænsning af højde og størrelse, - blokering af udsigt.

Fra "Opgave 1: Beskriv hvordan solcelleparkerne bør udformes"

Gå til projektet

Først og fremmest vil jeg tilslutte mig de principper for udformning, som Hillerød Lokalbeskyttelse har skrevet såvel som foreningens høringssvar.

 

Det er afgørende at huske, at Hillerød Kommune ikke besidder samme areal som f.eks. Jylland, hvor mange energiselskaber har gennemført projekter. Det er derfor ikke simpelthen muligt at kopiere de samme metoder og tiltag fra andre steder i landet til Hillerød, som er et langt mere tætbefolket område. Vi skal tage særlige hensyn i betragtning, og det er vigtigt, at kommunen ikke undervurderer betydningen af at opstille disse hensyn. Vi ønsker at fremme den grønne omstilling, men det kan være nødvendigt at tilpasse vores tilgang for at imødekomme de unikke forhold i Hillerød.

 

På baggrund af dette har jeg følgende input til udformningen af solcelleparker:

 

-         Stationære Solpaneler: Solcellepanelerne bør være stationære og ikke være bevægelige både af hensyn til højden og for den ekstra støj det medfører.

-         Højdebegrænsning: Solcellepanelerne bør ikke overstige en højde på 2,5 meter.

-         Ingen Blokering af Udsigt: Solcelleanlæg må ikke placeres på en måde, der danner en visuel barriere, som forhindrer beboerne i at nyde deres naturskønne udsigt fra deres boliger. Bevarelse af åbne udsigter bør prioriteres, og solcellepanelerne skal tilpasses og udformes med dette i tankerne. Det er heller ikke en tilstrækkelig løsning blot at placere træer, som blot skaber en ny barriere for boligernes primære udsigt. Dog er træer afgørende for at definere og afgrænse områder, der ikke udgør en direkte udsigt fra boliger. Det er vigtigt, at træerne fra starten har en højde, der svarer til højden på solcellepanelerne.

-         Størrelsesbegrænsning: Solcelleparker bør ikke være for store og bør holdes under en maksimal størrelse, f.eks. 20 hektar.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Profil af Kit RuprechtAf Kit Ruprecht den 9. november 2023

Nuværende status

foreslået