Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Hillerød Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Hillerød Kommune Hjem
  • Hjem
  • Borgerforslag
  • Begivenheder
  • Om

Hillerød Lokalbeskyttelse (forening)

Medlem siden 22. oktober 2023

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 6 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Høringssvar fra foreningen Hillerød Lokalbeskyttelse

Hillerød Lokalbeskyttelse (forening)•for 3 år siden Hermed fremsendes Hillerød lokalbeskyttelses høringssvar.Opgave 1 (Beskriv hvordan solcelleparkerne bør udformes), 3 (Kom med forslag til placeringskriterier) og 4 (tegn konkrete placeringsforslag) er behandlet i samme vedlagte dokument.

Høringssvar fra foreningen Hillerød Lokalbeskyttelse (opgave 1)

Hillerød Lokalbeskyttelse (forening)•for 3 år siden Foreningen Hillerød Lokalbeskyttelses samlede høringssvar er uploaded under "Har du andre bemærkninger" og kan læses i sin helhed her: Uddrag fra høringssvaret vedrørende opgave 1I opgave 1 har vi beskrevet vores principper for udformning af solcelleparkerne samt redegjort for mere generelle krav, som vi mener, at kommunen bør stille til energiselskaberne (VE-opstillerne).Fysiske principper for udformningen●     Mindre anlæg Kommunen bør efterstræbe mindre arealer med solcelleanlæg for hermed at gøre anlæggene langt lettere at indplacere på en acceptabel måde i landskabet og i forhold til naboer. Hvis arealerne bliver på 20/30/40 hektar (flere energiselskaber angiver, at de er interesserede i områder på 30 hektar og opefter[1]) kan solcelleanlæg placeres mere nænsomt i landskabet. Ved mindre anlæg er det i langt højere grad muligt at udnytte allerede eksisterende beplantning, såsom skov og læbælter som er veletablerede og kan fungere som afskærmning for anlægget fra dag 1.  Samtidig giver de mindre områder mulighed for at placere anlægget ud fra hensyn til terrænet i landskabet, så de ikke ligger på højdedrag, men så vidt muligt skjules af disse frem for hele tiden at måtte strække anlæggene helt til grænsen for at opnå det størst mulige areal. I forbindelse med en kortlægning af Hillerød Kommune, som er forholdsvist tætbefolket, fremgår det tydeligt, at det er vanskeligt at placere store anlæg, så man på samme tid kan tage hensyn til særligt værdifuld natur og opnå den påkrævede afstand til boliger. Ved at opføre anlæggene i mindre dele bliver det muligt at opnå større afstand til boliger og at tage hensyn til udsyn fra de enkelte ejendomme og medfølgende ejendomsværditab, samt så vidt muligt at skjule anlæggene, så man ikke i samme grad bliver nabo til industri, men snarere en ændret natur.  En opdeling med flere anlæg vil være en ulempe for de pågældende VE-opstillere, da der vil skulle graves mere kabel ned, men dette bør ikke være et reelt hensyn, da hensynet til kommunens borgere må veje tungere. Desuden er der så mange energiselskaber, som står i kø for at lave solcelleanlæg, at der åbenlyst er en økonomisk business case i det. Derfor bør kommunen sætte det som et klart kriterie, at vi ønsker mindre anlæg og derefter gå videre med de selskaber, som kan arbejde inden for denne præmis.  Hvis kommune skal have ca. 250 hektar solceller, kunne det f.eks. etableres ved at kombinere 4 anlæg á 20 hektar, 3 anlæg á 30 hektar og 2 anlæg á 40 hektar. Det er ikke vigtigt at fastlægge en præcis grænse for anlæggene på X antal hektar, men snarere at sikre, at lokale forhold i kommunen er afgørende for placeringen snarere end energiselskabets øgede økonomiske gevinst. På den måde sikres også en solidarisk fordeling af anlæggene på tværs af kommunen. Der bør kun etableres større anlæg på over 40 hektar, såfremt det ikke generer flere end lodsejeren selv eller det alternativt er muligt at etablere aftaler, hvor man opkøber ejendomme fra de naboer som påvirkes til en pris som modsvarer ejendommens faktiske værdi for disse mennesker uden tvang eller pres. I den forbindelse kan man med fordel se på den model, som Tønder har anvendt ifm. Opførelse af vindmøller bl.a. med afstemninger i lokalområdet. ●     Afskærmning Brede beplantningsbælter med stedsegrønne træer skal etableres rundt om anlæggene på alle sider, hvor der ikke allerede er beplantning. Det er vigtigt, at disse både har en højde og en type, så det faktisk dækker for anlægget, som opfattet af et menneske, som står i nærheden af anlægget. Det skal naturligvis være typer af træer, som også dækker for udsynet i vinterhalvåret. Der skal desuden plantes større træer fra start, så naboer til anlæggene ikke skal vente flere år(tier) før træerne tilnærmelsesvis dækker. Beplantningen bør sættes med forskydning på en måde, så man opnår mest mulig støjværn via disse. Solcellepanelerne må ikke overstige 3,2 meter og skal indplaceres på en måde, som integrerer dem i det omgivende landskab. Dette skal foregå i en tæt dialog mellem VE-opstillere og lokale foreninger/lokalråd.  Hvis det er nødvendigt med tekniske anlæg, som overstiger de 3,2 meter, skal disse placeres med størst mulig afstand til naboer, for at genere disse mindst muligt. ●     Lydisolation Teknikbygninger og øvrige tekniske installationer såsom transformatorstationer, herunder step up-transformerer og invertere skal stå så langt væk fra boliger som muligt og placeres, så solcellerne omkranser disse og er med til at skærme støjen fra disse anlæg. Derudover bør der stilles ekstra krav om tekniske foranstaltninger til at reducere støjgener, herunder lavfrekvent støj og viberationer, fra ovenstående anlæg.   Solcellepanelerne skal være den stationære type og således ikke den model, som har trackermekanisme, som gør dem bevægelige med yderligere støj og visuelle gener til følge [2]. Det bemærkes, at VE-opstillere selvsagt skal følge Miljøstyrelsens grænseværdier for ekstern støj for virksomheder. Foreningen mener, at kommunen lokal skal vedtage laver grænseværdier for boliger i det åbne land som f.eks. det er blevet gjort i Nordfyns Kommune[3].  ●     Afstande og udformning ift. boliger Generelt bør der sigtes på min. 300 meters afstand for boligerne alt afhængig af placering og udsyn. Det muliggøres af princippet om mindre anlæg. Såfremt der placeres solcelleanlæg, som i et vist omfang vil tage noget af udsigten fra en bolig, bør opsætning af solcellepaneler og teknikbygningerne ikke spærre for den primære udsigt. Problemet skal minimeres f.eks. ved at bryde solcellerne op i sektioner. Vi mener, at man skal efterstræbe, at boliger skal kunne have et frit kig ud så der er vidder, på samme måde som det ofte har været tilfældet for de ejendomme, som kan blive naboer til anlæggene. Det kan være svært at sætte en pris på en udsigt og dog er det alligevel en af de aspekter af livet på landet som giver størst glæde i hverdagen, hører vi igen og igen fra foreningens medlemmer, og det bør man forsøge at respektere. Derudover er det tillige noget, som har direkte indvirkning på mulighederne for at opnå lån til ejendomme, som vi for nyligt har kunne konstatere i nyhederne[4].  Kendskab til hvad der sættes opI offentligheden har der været debat omkring de stoffer og materialer, der anvendes i solcellepaneler samt i visse transformeranlæg, og bekymringer er blevet rejst vedrørende deres potentiale for at skade jord og grundvand[5].  Dette blev også fremhævet i HOFOR’s høringssvar for den nu bremsede proces for Freerslev Energipark[6]. Det er derfor væsentligt, at alle virksomheder, der ønsker at etablere vedvarende energianlæg i kommunen, kan give klare oplysninger om de materialer og stoffer, der anvendes i solcellepanelerne samt andre komponenter. I forlængelse heraf bør VE-opstillerne endvidere kunne dokumentere, at solcellepanelerne er udarbejdet under ordentlige forhold med respekt for menneskerettighederne, da der tillige har været uhensigtsmæssige historier herom[7].  Ikke fysiske-principper Foruden de fysiske/visuelle krav til udformningen vurderer vi, at kommunen bør have en strømlinet tilgang til generelle krav til VE-opstillerne. De vigtigste for foreningens medlemmer fremgår nedenfor:●     Overskudsforretning for kommunen og borgerne Vedvarende energianlæg må ikke belaste kommunen økonomisk hverken nu eller senere eller fordyre elregningen for borgerne. Såfremt byrådet ønsker at kigge på mulighederne for et PtX-anlæg, kræver det grundige og uvildige analyser af, hvordan det påvirker el-transportnettet, hvad det medfører af omkostninger til øget vedligehold af vejnet samt, hvad det medfører af udfordringer med støj og tung trafik. I foreningen mener vi, at vi først skal have etableret solcelleanlæggene før der tages stilling til om hvorvidt kommune skal have PtX-anlæg, som er en meget ny og endnu ikke gennemprøvet teknologi. Når kommunen peger på, at et PtX-anlæg kun kan anbringes i nærheden af Solrødgaard, hvor det stadig ligger tæt på beboelsesområder, er det fornuftigt at udvise forsigtighed og afvente erfaringer fra andre områder. Situationen ville være anderledes, hvis det kunne placeres langt væk fra beboelser og ikke udgøre en belastning for lokalsamfundet. Af denne grund er det essentielt at skelne mellem oprettelsen af solcelleparker og PtX-anlæg, så dette ikke behandles som en samlet pakke, men afkobles fra hinanden. ●     Hillerød Forsyningens andel og ekstra økonomiske tilskud til kommunenI ansøgningen om Freerslev Energipark har Hillerød Forsyning forhandlet sig til en økonomisk andel ved projektets tilvejebringelse. For at sikre, at der ikke sker en favorisering af bestemte projekter, bør det indgå som et kriterie, at Forsyningen kan få en økonomisk andel i alle de projekter, der udvælges eller, at de slet ikke skal indgå i noget økonomisk samarbejde dvs. lige vilkår. Der skal ligeledes være ensartede regler for, hvor meget VE-opstillerne økonomisk skal eller ønsker at bidrage ”ekstra” til kommunen. Dette er væsentligt at påpege, især da det fremgår af referatet fra ABT-udvalget i marts, at ”Udvalget noterede sig, at European Energy vil bidrage med en vis økonomisk driftsramme som supplement til den grønne pulje.” Denne praksis fremstår som uklar og kan tolkes som værende på grænsen til det uhensigtsmæssige. For at undgå forvirring om, hvilke       aftaler, der er i spil, så skal disse ekstraordinære økonomiske tilskud ikke vægtes således, at et selskab der tilbyder en stor økonomisk gevinst til kommunen kan få fortrin på bekostning af borgerne. Ligeledes er det vigtigt, at oplysninger om ekstra bidrag offentliggøres og fremgår tydeligt. Kommunen kan overveje at standardisere kravet om øget økonomisk bidrag, med henblik på gøre det tydeligt for VE-opstillere, hvad de forventes at leve op til og opnå den bedst mulige situation for kommunen. Dette er ligeledes i overensstemmelse med almindelige EU-regler om ligebehandling og gennemsigtighed samt et fokus område i regeringens udspil, hvor et af initiativerne omhandler, ”En styrket vejledningsindsats, der understøtter, at der skabes ens vilkår for opstillere, lokalsamfund og naboer og indførelse af en indberetningspligt for midler betalt og modtaget i forbindelse med opstilling af vedvarende energi.” [8]. ●     Selskabernes ærlighed og interaktion med berørte borgereMange af foreningens medlemmer har haft negative erfaringer med et specifikt energiselskab, hvor flere oplevede, at der manglende transparens i dialogen med berørte borgere og kommunen for at fremme selskabets eget projekt. Dette er hverken til gavn for kommunen, borgerne eller den grønne omstilling, så derfor bør kommunen gennem samarbejdet med energiselskaberne, klart definere de standarder for anstændighed, der skal overholdes, når større energiselskaber interagerer med individuelle borgere, som i sig selv kan være en noget asymmetrisk dialog. Kommunen bør i den forbindelse håndhæve disse standarder ved at reagere, såfremt der kommer konkrete eksempler på, at selskaber ikke agerer anstændigt.Fodnoter [1] Se f.eks. European Energys hjemmeside: Jordejere - European Energy Danmark[2] Det bemærkes, at European Energy, som i deres ansøgning til Freerslev Energipark tidligere har ønsket op til 3,95 meter høje solcellepaneler med trackermekanisme på deres hjemmeside oplyser, at deres paneler ”kun” er 3,2 meter høje, hvorfor det virker til, at selskabet ikke længere betragter disse som relevante. I BeGreens to ansøgninger i Gørløse er panelerne 3,5 meter. Sol - European Energy Danmark ”Hvor høje er solcellerne typisk”[3] afgraensningsnotat-solcelleanlaeg.pdf (nordfynskommune.dk) side 19[4] Realkreditselskaber fraråder lån til huse tæt på vindmøller - TV 2)[5] Se bl.a. PFAS-forbud kan bremse den grønne omstilling | LandbrugsAvisen[6] Til forslaget om solcellepark ved Attemose Kild... (citizenlab.co)[7] Solceller i Danmark kan være lavet med tvangsarbejde i Kina - TV 2[8] Klimahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land (kefm.dk) side 19

Høringssvar fra foreningen Hillerød Lokalbeskyttelse (opgave 3)

Hillerød Lokalbeskyttelse (forening)•for 3 år siden Foreningen Hillerød Lokalbeskyttelses samlede høringssvar er uploaded under "Har du andre bemærkninger" og kan læses i sin helhed her:Uddrag fra høringssvaret vedrørende opgave 3 I dette afsnit ønsker Hillerød Lokalbeskyttelse at fremlægge sine bidrag til kriterier for placeringen af solcelleparker.  ●     Solidarisk fordeling af mindre anlæg rundt om i kommunen Som kommunen også anerkender i opgavebeskrivelsen, er der generel opbakning til solcelleanlæg, men det er sjældent, at folk jubler over udsigten til at have dem som naboer. Denne reaktion er forståelig, især når det for nylig er kommet frem, at realkreditinstitutterne ikke vil finansiere boliger, som er naboer til f.eks. solcelleanlæg, hvilket har en økonomisk konsekvens for de berørte og kan gøre, at naboer kan risikere at blive stavnsbundet og/eller, at der ikke kommer nye tilflyttere til området.  Af denne grund mener vores forening, at det er afgørende at undgå at koncentrere solcelleparkerne på få steder i såkaldte "energighettoer". I stedet bør flere områder i kommunen deltage med mindre anlæg. Som nævnt ovenfor kan mindre anlæg placeres mere nænsomt i landskabet med større afstand til naboerne og hermed også medføre mindre økonomisk ulempe, samtidig med at tilgangen signalerer, at hele kommunen tager ansvar for den grønne omstilling.  Mindre anlæg har en mere begrænset indvirkning på lokalsamfundene og dermed kan udfordringer ift. realkreditinstitutterne delvist undgås. Konkret er der p.t. tre ansøgninger om solcelleparker omkring Gørløse, som vil omkranse landsbyen på tre sider og en realisering heraf ville uvægerligt påvirke landsbyens mulighed for at udvikle sig og få betydning for værdien af boliger, ikke kun for de nærmeste naboer, men for landsbyen som helhed. Forskningsprojekter fra udlandet viser med al tydelighed, at det er tilfældet og vi forventer derfor en lignende effekt i Danmark.  Derfor bør et centralt kriterium være, at der kun må være én solcellepark pr. byområde/postnummer, for at forhindre overdreven koncentration i visse områder og bevare en bæredygtig balance i vores kommune. Hensigten med at plædere for mindre anlæg er altså ikke, at man anlægger 3-4 anlæg som naboer til hinanden med kort afstand imellem, evt. på flere sider af den samme landsby, men at man netop får fordelt anlæggene i kommunen og opnår de fordele, der er forbundet med, at man har en langt større pulje af mulige placeringer i spil ved de mindre anlæg.  ●     Områder der i forvejen er dobbeltbelastede skal ikke gæste solcelleanlægDe områder, hvor der allerede er infrastrukturanlæg såsom højspændingsledninger, vindmøller og transformerstationer, skal ikke af den grund også lægge jord til vedvarende energianlæg uagtet om de er udpeget til tekniske anlæg. En yderlige udlægning til solceller og vindmøller har aldrig været hensigten med at udlægge disse områder til tekniske anlæg. Områderne er allerede belastet og skal derfor ikke dobbeltbelastes. Hillerød Lokalbeskyttelse er dermed enige i Danmarks Naturfrednings høringssvar fsva., at afstanden til transformerstationen i Gørløse ikke skal være et placeringskriterie. De områder som i forvejen bidrager til den grønne omstilling og huser andre tunge anlæg, skal derfor ikke også være naboer til solcelleparker. Dette er afgørende for at opretholde et attraktivt miljø og forhindre en øget ulighed i kommunen. Det er vigtigt, at ansvaret for at løse energikrisen bæres solidarisk og fordeles jævnt i hele kommunen. Argumentet om, at det giver mening at samle alle disse infrastrukturkomponenter på ét sted, er problematisk, da der jo stadig bor mennesker i disse områder, og en fortætning af tekniske anlæg, som generelt opleves som en ulempe af de fleste, kan føre til en negativ indvirkning på livskvaliteten og en markant indvirkning på ejendomsværdien for de nærmeste beboere, men også få betydning for et større område. Hvis den ulempe ignoreres, vil uligheden vokse og skabe områder i Hillerød, som er mindre attraktive at bo i og som dermed kan blive en langt større udfordring for kommunen på sigt. Afslutningsvist kan det anføres, at støjen fra eksisterende tekniske anlæg såsom vindmøller og højspændingsledninger er med til at forstærke støjen, hvilket understreger vigtigheden af dette placeringskriterie[1].  ●     Hensynet til borgerne vejer højstEn primær prioritet for Hillerød Lokalbeskyttelse er at minimere påvirkningen for borgere, når solcelleanlæg fordeles solidarisk i kommunen. Derfor bør der overvejes placeringer, hvor anlæggene vil have så lidt indvirkning som muligt og hvor større afstande, f.eks. 300 meter, kan overholdes. Dette kan opnås gennem opførelsen af mindre anlæg. Vi hilser regeringens lempelser ift. nationale særhensyn ved opsætning solcelleanlæg og vindmøller i statslig regulerede landskaber velkommen, da de åbner mulighed for at identificere områder med færre berørte borgere[2]. Samtidig er det vigtigt, at kommunen tager den førnævnte problematik med realkreditinstitutterne alvorlig. Ingen naboer til solcelleanlæg eller vindmøller skal blive stavnsbundet til sin bopæl, risikere at blive fattigere eller eksproprieret mod sin vilje, fordi de får et VE-anlæg som nabo. Hvis den grønne omstilling skal lokal forankres, og der skal bakkes op omkring det, er dette forhold centralt. Dette forudsætter også, at ingen boliger skal have solcelleanlæg på mere end max 1 side, medmindre der er tale om lodsejerne. ●     Solcelleanlæg bør placeres på flade og ikke vindfølsomme områderStudier viser, at flade landskaber er bedre ift. at styre lydgener end ved kuperede områder, bl.a. da kuperede områder har ekkoeffekter og, lydudbredelse[3]. Solcelleanlæg i kuperede områder vil således medføre, at anlægget er til større gene for naboer end hvis det placeres ved flade områder. Derudover er det sværere at placere solcelleanlæg, så de mere naturligt kan kamufleres af beplantningsbælter, som nævnt ovenfor. Solcelleanlæg bør derfor ikke ligge højt i kuperet terræn. En gennemlæsning af øvrige kommuners principper og retningslinjer bekræfter, at der er flere som understreger kommuner som understreger, at solcelleanlæg skal placeres i fladt terræn[4].Endvidere bør vindforhold også indgå, da lyden vil springe mere i de områder, hvor der er mere vind end andre. F.eks. fremgår det af en miljøkonsekvensvurderingsrapport fra Rebild Kommune vedr. et område, som både har højspændingsledninger, vindmøller og hvor der påtænkes solcelleanlæg, at ” For at der vil være støj fra alle tre kilder i området på samme tid, skal der være 8 m/s vind, solskin ved solcellerne og fugtigt ved højspændingsledningerne”. I visse områder i kommunen, er der ofte mere vind end 8 m/s (foruden en allerede konstaterbar summen fra højspændingsledningerne) hvilket vil gøre, at der ofte vil være en konstant forstærket støj i visse områder i kommunen end ved områder, som ikke allerede er belastet med VE-og infrastrukturanlæg og dermed ikke er lige så vindfølsomme. Støj er en stor bekymring for foreningens medlemmer, som ofte møder den almindelige misforståelse af, at denne type anlæg er lydløse, mens de i virkeligheden skaber en del støj pga. diverse tekniske anlæg og ved visse typer solceller også solcellerne selv. Generelt bør sådanne analyser ift. både støj og vind blive foretaget af uvildige tredjeparter. ●     Økologisk og god kvalitetslandbrugsjord skal ikke gæste solcelleanlægI lyset af den stigende fødevarekrise er det afgørende at bevare den særligt gode og værdifulde landbrugsjord, især økologisk landbrugsjord. Sidstnævnte slår Danmarks Naturfredningsforening også på i deres høringssvar. Økologisk jord og i øvrigt god landbrugsjord spiller en kritisk rolle i at levere sund og bæredygtig mad til samfundet. Derudover bør vi tage højde for usikkerheden omkring de stoffer, der kan sive ned i jorden fra solcelleparker og dermed muligvis forurene vores værdifulde landbrugsjord og områder med vandindvinding. Derfor bør det være en prioritet at undgå at anvende sådanne områder til solceller og i stedet fokusere på steder med mindre økologisk følsomhed for at sikre vores fødevare- og vandforsyning og beskytte vores natur. I forhold til vandforsyningen henvises der i den forbindelse også til HOFOR’s høringssvar i den nu opremsede planlægningsproces for Freerslev Energipark. I forhold til økologisk jord ønsker regeringen at arbejde for et fordoblingsmål i økologien frem mod 2030[5]. Det kommer kommunen også til at skulle bidrage med, hvorfor foreningen mener, at vi skal tænke holistisk og planlægge frem i tiden og dermed ibrugtage dårligere jord frem for værdifuld landbrugsjord og konventionel landbrugsjord før økologisk landbrugsjord. Fodnoter [1] Report (rebild.dk)[2] Klimahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land (kefm.dk) side 8)[3] Trevor Cox Sonic Wonderland: A Scientific Odyssey of Sound[4] Se f.eks. retningslinjer fra Jammerbugt kommune, Frederikssund kommune, Holbæk kommune, Norddjurs kommune[5] Regeringsgrundlag 2023, side 29.

Høringssvar fra foreningen Hillerød Lokalbeskyttelse (opgave 4)

Hillerød Lokalbeskyttelse (forening)•for 3 år siden Foreningen Hillerød Lokalbeskyttelses samlede høringssvar er uploaded under "Har du andre bemærkninger" og kan læses i sin helhed her:Uddrag fra høringssvaret vedrørende opgave 4Regeringen har i deres udspil ”Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land” lanceret 9. oktober 2023 [1] tilkendegivet, at reglerne for placeringen af vedvarende energianlæg ift. landskaber, som tidligere har været urørlige trods områdernes begrænsede beboelse, kan lempes. Hillerød Lokalbeskyttelse hilser denne ændring velkommen. Dette åbner op for muligheder i visse områder af Hillerød Kommune, som tidligere var begrænset i forhold til placeringen af vedvarende energianlæg. Disse områder er ofte kendetegnet ved en lav befolkningstæthed, og placeringen af vedvarende energianlæg i disse områder forventes derfor at have en begrænset påvirkning på de omkringliggende boliger. Denne ændring, som er tilgået under høringsperioden, bør forvaltningen arbejde videre med for at se, hvordan det vil kunne udvide mulighederne i kommunen og påvirke det hidtidige kort over kommunen[2]. Der henvises i den forbindelse til foreningens tidligere fremsendte dialogpapir[3] om alternative placeringer, hvor kommunen tidligere har begrundet nogle af disse områders manglende egnethed med landskabelige værdier, som staten netop har lempet. Forvaltningen bedes derfor tage disse områder op til overvejelse igen. Endvidere bemærkes det, at forvaltningen i notatet ”Vurdering af solcellearealer” på baggrund af Hillerød Lokalbeskyttelses tidligere input allerede har vurderet områder, som fint vil kunne rumme mindre anlæg (under 40 hektar). Der henvises til område 2, 3, 4, 6. Område 5 vurderes at være omfattet af princippet om dobbeltbelastning, hvorfor dette udgår. Nedenfor udpeges og uddybes særligt vigtige aspekter af nogle af disse områder såvel som yderligere områder, som vi er blevet opmærksomme på, kan vurderes at falde ind under foreningens kriterier. Ved læsningen af nedenstående vil foreningen gerne bede læseren om at huske på princippet om mindre anlæg, princippet om dobbeltbelastning samt princippet om, at der alene bør være ét anlæg for hvert byområde/postnummer:●     Område mellem Skævinge, Store Lyngby og MeløseKommunen har tidligere bemærket, at dette område var egnet, men at der var for mange boliger, der ville blive påvirket. På borgermødet den 27. marts korrigerede forvaltningen dette og fremhævede området som egnet. Vi foreslår, at dette område undersøges nærmere for at afgøre, hvordan man her kan placere anlæg med passende afstand til boliger.  ●     Tulstrup, Hammersholt, Lykkesholm, Sigerslevøster og andre områder som sikrer en solidarisk fordelingDer bør bl.a. kigges nærmere på områderne omkring Tulstrup, Hammersholt, Sigerslevsøster og Lykkesholm mhp. en solidarisk fordeling i kommunen.  ●     Favrholm og Solrødgård Klima- og MiljøparkKommunen bør gå forrest med den grønne omstilling og tænke mere bæredygtighed ind i Favrholm projektet og Solrødgård Klima- og Miljøpark, sidstnævnte hvor der er 51 hektar, som jo kunne rumme en solcellepark, hvis man ønskede det.  Vi opfordrer kommunen til at integrere bæredygtighed og grøn omstilling i disse projekter og overveje muligheden for solcelleanlæg i området, sådan at det ikke kun er de små landsbyer, som skal rumme VE-anlæg, men også mere bynære placeringer ved Hillerød.  ●     Freerslev Kotel på RoskildevejEjeren af Freerslev Kotel ønsker at udleje sin jord ved Gørløse og er dermed positivt stemt over for solcelleanlæg. Foreningen mener, at det er mere hensigtsmæssigt, at lodsejeren i stedet tilbyder jorden ved sin egen gård, idet man her berører markant færre naboer. Kommunen har tidligere vurderet, at dette område er delvis egnet dvs. et solcelleanlæg på ca. 30 hektar vil kunne være realistisk.  ●     Mellem Gørløse og Nr. Herlev mellem Gørløse Svæveflycenter, Freerslev FlyvepladsDette område er tidligere blevet vurderet som egnet til solceller af kommunen, som anslår at ca. 40 hektar vil kunne være muligt (før statens lempelse). Vi opfordrer til en grundig analyse af området for at bestemme antallet af berørte boliger og andre relevante faktorer. ●     HarløseBeGreen har indsendt en ansøgning på områder omkring Harløse med både solceller og vindmøller. Med regeringens lempelse vil der kunne placeres anlæg der, idet der er større områder, hvor der ikke er boliger. Området er stort, og derfor vil der jf. princippet om mindre anlæg formentlig kunne placeres solceller og/eller vindmøller (begge dele kun såfremt det ikke påvirker andre end lodsejerne selv). ●     Holmerødgaard på Roskildevej mellem Gørløse og FreerslevHolmerødgaard har ca. 92 hektar til rådighed, og lodsejeren har givet samtykke til foreningen om, at vi kan oplyse, at hans jord kan komme i spil. Området er fladt og er indrammet med træer på 3 sider, hvorfor det vil kunne kamufleres fint. I foreningen mener vi, at hensynet til borgerne vejer tungere end hensynet til energiselskabernes overskud. For energiselskaberne vil området imidlertid være attraktivt, idet området grænser op til transformerstationen i Gørløse, hvilket vil reducere deres anlægsudgifter. Kommunen har ved en tidligere gennemgang af placeringsforslag fra foreningens side bemærket, at et område af denne størrelse ikke virker realistisk uden at gå på kompromis med landskabsinteresserne. Vi er enige i, at mindre anlæg bedre passer ind i lokalområder (uanset statens lempelse) og opfordrer til at overveje mindre anlæg i dette område på den østlige side af gården (mod Freerslev) af hensyn til naboerne på den vestlige side i Gørløse, som har vindmøllerne tæt på, jf. princippet om dobbeltbelastning. Fodnoter [1] Klimahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land (kefm.dk)[2] Projekt • Opgave 4: Tegn konkrete placeringsforslag (citizenlab.co)[3] Notat fra Hillerød Lokalbeskyttelse om mulige alternative placeringer.pdf

Supplerende høringssvar fra Hillerød Lokalbeskyttelse

Hillerød Lokalbeskyttelse (forening)•for 2 år siden Supplerende høringssvar fra Hillerød Lokalbeskyttelse på bagkant af borgermødet den 25. april 2024.

Hillerød Lokalbeskyttelseshøringssvar forud for borgermødet

Hillerød Lokalbeskyttelse (forening)•for 2 år siden Hermed fremsendes Hillerød Lokalbeskyttelses høringssvar forud for borgermødet den 25. april. Der kan tilgå et supplerende høringssvar på bagkant af borgermødet.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • WAS
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab