Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Hillerød Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Hillerød Kommune Hjem
  • Hjem
  • Borgerforslag
  • Begivenheder
  • Om

Rasmus Visby

Medlem siden 18. maj 2020

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Populære ideer er blevet indlæst.

Hillerød Kommune skal altid følge Ombudsmanden - da andet svækker borgernes retssikkerhed.

Rasmus Visby•for 4 måneder siden Hillerød Kommune skal altid følge OmbudsmandenDet foreslås, at kommunalbestyrelsen vedtager, at Hillerød Kommune og alle selskaber ejet af kommunen (f.eks. Hillerød Forsyning) fremover skal være forpligtet til at følge udtalelser fra Folketingets Ombudsmand uden ophold.Kommunen eller dens selskaber må ikke bruge ressourcer på at udfordre eller omgå Ombudsmandens udtalekser eller kritik, da det svækker borgernes retssikkerhed.MotivationVi skal kunne have fuld tillid til vores kommune. Når Folketingets Ombudsmand – –fremsætter udtalelser eller giver kritik af en sag, bør kommunen lytte og rette ind med det samme.I dag ser vi eksempler på, at kommunale enheder forsøger at "genfortolke" loven, selv efter at Ombudsmanden har talt. Det skaber utryghed for borgerne og trækker sager i langdrag. Dette forslag skal sikre, at Hillerød Kommune altid sætter borgernes rettigheder over systemets egne interesser.

Mistillidsvotum til Hillerød Forsynings bestyrelsesformand Tue Tortzen

Rasmus Visby•for 2 år siden Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Hillerød ForsyningFormålet med forslagetJeg ønsker, at Hillerød Byråd stemmer om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Hillerød Forsyning. Formålet er at rejse et mistillidsvotum til bestyrelsesformand Tue Tortzen (Ø) og afsætte ham som formand for bestyrelserne i Hillerød Forsyning Holding A/S.Formandsposten skal ikke være en politisk betalingFormandsposten i Hillerød Forsyning er en af de vigtigste positioner, der har direkte indflydelse på borgernes dagligdag. Det er derfor uacceptabelt, at denne post tildeles som betaling for politiske aftaler i en konstituering. Vi har brug for, at den bedste og mest kvalificerede person står ved roret, som kan sikre en ansvarlig og gennemsigtig ledelse af vores forsyningsselskab – ikke en person, der bruger det som en politisk platform.Magtfuldkommenhed og egenrådig ledelseTue Tortzen har gennem sin tid som formand for Hillerød Forsyning optrådt egenrådigt og konfliktskabende. Han har kørt selskabet som om, det var hans egen butik, uden hensyn til bestyrelsen eller borgernes interesser. Siden han blev tildelt formandsposten som en del af en politisk aftale, har han gentagne gange skabt splittelse i bestyrelsen og undermineret tilliden til forsyningsselskabet.Økonomien er stukket af – Kunderne betaler prisenUnder Tue Tortzens ledelse er økonomien i Hillerød Forsyning løbet løbsk. Selskabet er nu en af de dyreste forsyningsselskaber i Danmark, og det er borgerne, der står tilbage med regningen. Fokus er blevet flyttet fra at levere gode og effektive ydelser til kunderne til at drive selskabet som et rådhus, hvor politiske agendaer vejer tungere end borgernes behov.Tillid og gennemsigtighed – Hvad koster det os?Som borgere i Hillerød Kommune må vi stille os selv spørgsmålet: Kan vi fortsat have tillid til en formand, der har kørt forsyningsselskabet som sin egen magtbase? Er vi villige til at acceptere, at beslutninger træffes bag lukkede døre, og at gennemsigtigheden forsvinder i takt med, at forsyningen drives efter politiske interesser?Næstformand Jørgen Suhr (RV) har allerede udtrykt bekymring over, at Tue Tortzen har brudt selskabsloven ved at fjerne protokolforslag og beslutninger fra referater. Dette er et tydeligt tegn på, at forsyningen ikke drives med den åbenhed og ansvarlighed, vi som borgere har krav på.Tiden er inde til forandringVi har brug for en bestyrelsesformand, der sætter kunderne og gennemsigtigheden først, og som kan skabe samarbejde i bestyrelsen. Formandsposten skal ikke være betaling for politiske aftaler, men besættes af den bedst egnede person til at sikre en sund økonomi og fair vilkår for os borgere.Støt dette borgerforslag for at sikre, at Hillerød Forsyning drives til gavn for os borgere – med den rigtige person ved roret, som sætter borgernes interesser først.

Afsættelse af formandskabet i Hillerød Forsyning - Uden indsigt, ingen debat

Rasmus Visby•for 2 år siden Forslag: Byrådet i Hillerød Kommune skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i bestyrelserne for Hillerød Forsyning med det formål at afsætte formandskabet, medmindre formandskabet inden behandlingen af dette borgerforslag kan dokumentere, at den ulovlige praksis med at modarbejde anmodninger om aktindsigt i forsyningen er ophørt.Baggrund og begrundelse:Hillerød Forsyning har over en årrække systematisk og bevidst modarbejdet borgernes lovbestemte mulighed for indsigt i selskabets aktiviteter. Forsyningen har brugt betydelige ressourcer på juridisk rådgivning fra advokatfirmaerne Horten, Bech-Bruun og senest Poul Schmith, hvilket tegner et mønster af bevidst modarbejdelse af aktindsigt. Trods gentagne afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, der går Hillerød Forsyning imod, fastholdes en praksis, som tyder på bevidst omgåelse af loven. Dette mønster er formandskabet bekendt med.Situationen forværres, når formandskabet, repræsenteret ved byrådsmedlemmerne Tue Tortzen (Ø) og Jørgen Suhr (RV), er fuldt bevidste om den ulovlige praksis, men forholder sig passive over for den.Uden indsigt, ingen debat!Retten til indsigt er en grundpille i vores demokrati. Uden indsigt kan borgerne ikke ytre sig frit og kvalificeret om offentlige anliggender. Ytringsfriheden, beskyttet af Grundloven og menneskerettighederne, er afhængig af adgang til information. Offentlighedsloven og miljøoplysningsloven understøtter netop denne ret til aktindsigt og kontrol med offentlige institutioner.Derfor er det dybt bekymrende, når Hillerød Forsyning systematisk nægter borgerne adgang til indsigt. Dette skaber en uigennemsigtig og udemokratisk praksis, som ikke bør finde sted i et åbent samfund.Konsekvenserne af manglende åbenhedEt eksempel på denne lukkethed er en voldgiftssag, som Hillerød Forsyning har været involveret igennem flere år. Sagen indebærer krav på over 80 millioner kroner mod forsyningen, og indtil videre er der brugt omtrent 10 millioner kroner på rådgivere. Denne sag er totalt mørkelagt, og borgerne har ingen mulighed for at kende status.Sager som denne viser, hvorfor åbenhed er essentiel. Manglende indsigt kan få alvorlige konsekvenser for borgerne, som vi har set med Odsherred Forsyning og en sag til over en milliard kroner samt lignende tilfælde i andre forsyningsselskaber.Manglende respekt for borgernes engagementAfslutningsvis skal det nævnes, at den behandling, som det tidligere borgerforslag modtog både i Økonomiudvalget og senere i Byrådet, udviser en foragt for de over 450 borgere, der støttede forslaget. Denne manglende respekt for borgernes engagement og tydelige utilfredshed signalerer en beklagelig afstandstagen fra de demokratiske værdier, som burde kendetegne kommunen og byrådets forhold til sine borgere.Referencer til praksis:Sager Hillerød Forsyning har tabt helt eller delvist i Miljø- og Fødevareklagenævnet :28. august 2020 (Sagsnummer 20/05396) 3. februar 2022 (Sagsnummer 21/07845)3. februar 2022 (Sagsnummer 21/05723) 20. februar 2023 (Sagsnummer 22/02534) 12. september 2022 (Sagsnummer 22/00304)Verserende sager:29 oktober 2024 (Sagsnummer 24/10306)Yderligere to sager afventer sagsnummer og oprettelse.Der er dertil kendskab til yderligere flere sager, som ikke er med her.
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • WAS
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab