Spring til hovedindhold
Desværre kan du ikke længere deltage i dette projekt, da det er blevet arkiveret

Ældrelov

Ny Ældrelov med tre bærende værdier

En ny Ældrelov er trådt i kraft i juli 2025. 

Formålet med loven er at sikre, at kommuners støtte og pleje af ældre tager udgangspunkt i den enkelte ældres livssituation og behov, og i den ældres livsglæde og mulighed for at klare sig selv mest muligt.

Formålet er også at skabe en mere nærværende pleje, hvor den enkelte ældres behov og ønsker er i centrum.

Loven bygger på tre bærende værdier:

  • Selvbestemmelse for den ældre
  • Tillid til medarbejdere og ledere
  • Et tæt samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund


Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.

Ældreloven gælder for alle borgere i Hillerød Kommune, som har nået folkepensionsalderen og har brug for pleje og omsorg, fordi de har nedsat funktionsevne, der er opstået på baggrund af aldring.

Som del af loven skal kommuner arbejde ud fra et princip om helhedspleje.

Det betyder, at de ældre skal have tilbudt en sammenhængende og helhedsorienteret pleje – hvor træning som noget nyt også indgår.

Får du selv støtte efter den nye ældrelov? Eller kender du nogle der får?

Se filmen for at høre mere om de tre værdier og hvordan vi arbejder med ældreloven.

Faser

Faseoversigt
Fase 1: Vil du deltage i et nyt borgerpanel om Ældreloven?
Vil du deltage i et nyt borgerpanel om Ældreloven?

Vil du deltage i et nyt borgerpanel om Ældreloven?

7. november 2025 23.00 - 2. december 2025 23.00

Hvis du modtager helhedspleje efter Ældreloven, så kan du melde dig til et nyt borgerpanel som nedsættes fra 2026.

Medlemmerne af borgerpanelet kan komme med konkrete forslag til handlinger og initiativer, som styrker borgernes selvbestemmelse og den gode dialog samt viser nye veje i samarbejdet. Borgerpanelet skal give dig som modtager helhedspleje mulighed for nemt at give din mening tilkende i en række interview. Under interviewene vil der være plads til at høre dine idéer til forbedringer, som kan støtte arbejdet med Ældreloven.

Borgerpanelet kommer til at bestå af 5-10 personer, der modtager helhedspleje i Hillerød Kommune. Deltagerne vil blive udvalgt så der er den bredeste mulige sammensætning i forhold til fx alder, køn og hvilke helhedsplejeforløb deltagerne modtager og hvor de geografisk bor i kommunen.

Borgerpanelet oprettes fra januar 2026 og fungerer frem til august 2027.

Hvis du kommer til at deltage i borgerpanelet, vil du blive interviewet ca. 3-4 gange igennem forløbet. 

Har du eller en du kender lyst til at deltage i borgerpanelet om Ældreloven?

Send os en mail på loneh@hillerod.dk senest d. 1. december.

Du vil senest i midten af december 2025 modtage besked om du er udvalgt til at deltage i borgerpanelet.

Derefter vil du få en invitation til et interview i foråret 2026.