Julie Tange•for 3 år siden Der er gennem tiden lovet en del midler til forbedring af trafiksikkerheden i de mindre byer - men i bl.a. Gadevang udestår den.
Der er stadig ikke sket noget i forhold til hastighedsnedsættelse.
Der er ikke etableret fortov på de strækninger, der tidligere er blevet præsenteret for udvalget.
Der er ikke lavet 'cykellandeveje', som der ellers har været konsulentarbejde på.
Der er ikke etableret 2-1-vej på Gadeledsvejsstykket længst mod Helsingevej.
Cykelstien sydøst om byen mod Hillerød langs Helsingevej mod nogle af privatskolerne (Kontiki og Johannesskolen) består stadig kun af et grøftelignende hjulspor.
Der er ikke igangsat udskiftning af belysning, som kunne forbedre sigtbarhed og tryghed.
Der er ikke lavet yderligere trafiksikkerhedsforbedrende tiltag ved Gadevang Skole eller forbedringer på trafiksikerhed gennem Gadevang (Gadeledsvej og Gadevangsvej), der trods alt også er skolevej!
Bør nogle af de allerede lovede anlægsprojekter ikke som minimum indgå i 2024-budgettet? Hvad er status?I lighed med anlægsønsket 50AØ2024-187 Brødeskovvej, cykelstirabat på delstrækning, projektforslag, bør der igangsættes forbedringer af cykelstiforløb på Selskovvej/Gadevangsvej mellem Hillerødsholmskolen/Selsvej og Gadevang/Gadevang Skole.Især brostykket henover Isterødvejen er meget smalt. Der er tale om en dobbeltrettet cykelsti, der snævrer ind og er markeret med en kantsten, uden stolper eller anden afskærmning, ud mod et 60 km/t-vejforløb.Asfalteringen på hele stiforløbet er desuden faldet sammen i begge sider, hvilket indsnævrer den reelle køreflade. Kombineret med manglende vedligehold, rydning af blade og sne (om efteråret og vinter) og manglende beskæring af hække ud mod stien, bliver stien ikke ligefrem optimal som skolevej.Det sidste stykke i selve Hillerød ad Selskovvej er blevet så fint, at man tør lade sine børn cykle i skole (selvom jeg ikke forstår, at 40 km/t-zonen ikke dækker gælder langs hele Hillerødsholmskolen?)Forbindelsen fungerer som fast skolevej for børn fra 4. klasse (ift kommunens skoledistrikter), men sker langs en større indfaldsvej fra Isterødvejen, hvor der i myldretiden er en del trafik.Der bør afsættes midler til forbedring af cykelstierne, hvis Byrådet oprigtigt ønsker, at børn og unge i højere grad skal tage cyklen, frem for at blive kørt til døren i bil. Det er en adfærd, der følger børnene langt op i ungdomslivet - hvor forbavsende mange unge i dag vælger bus og bil fremfor cykel.Dertil er det lidt svært at se på, at endnu ikke bebyggede områder og byggede skoler (Favrholm) opprioriteret i forhold til allerede eksisterende skoler og skoledistrikter - og skolebørn!. (jf. 50AØ2024-182 Skolesti i Hanebjerg skoledistrikt afdeling Brødeskov), ligesom det kan undre, at det slet ikke indgår i kommunens missing links (jf. 50AØ2024-180 Cykelinfrastruktur og Missing links).