
Favrholm Stadionkvarter - Masterplan
Favrholm Stadionkvarter skal give rig mulighed for fællesskaber og en aktiv hverdag i et nyt og spændende bykvarter, der kan rumme at være hjemsted for en professionel fodboldklub som FC Nordsjælland og hjemsted for omkring 4000 nye Hillerødborgere.
Ønsket er, at hele Favrholm skal være en mangfoldig bydel med mange forskellige muligheder for liv i og omkring boligerne, for arbejde, fritids og fælleskaber.
Masterplanen for Favrholm Stadionkvarter bliver den fælles plan for, hvordan Favrholm Stadionkvarter kan udvikles. Masterplanen er ikke en juridisk bindende plan, men den er styrende for fremtidige planer, som dispositionsforslag og lokalplaner, og skal være med til, at sikre at de kommende planer bidrager til den ønskede, samlede udvikling af byområdet.
Du kan læse forslag til Masterplan HER
Faser
Hvad er Stadion-kvarteret?
Stadionkvarteret er et helt nyt byområde som skal vokse op over de næste mange år i Favrholm, på markerne syd for Overdrevsvejen og øst for Lyngevej. Stadionkvarteret er et kvarter i Favrholm, som knytter sig til både boligområder og erhvervsområder omkring. Der vil være nem stiadgang til Favrholm station og Hillerød midtby.
Hillerød Kommune arbejder sammen med Favrholm Stadionkvarter ApS om at afklare hvordan Stadionkvarteret skal udvikles og hvilken slags byområde man gerne vil have. Der er ting der allerede nu er besluttet – at Stadionkvarteret skal rumme et stadion, et fodboldakademi for FC Nordsjælland og en del boliger. Stadionkvarteret skal være en ny type bydel, hvor man kan leve et liv med fysisk sundhed og bevægelse, et liv hvor den mentale sundhed er lige så vigtig, og hvor fællesskabet blandt mennesker er i højsædet. ”Stadionkvarter i Favrholm – et sted hvor mennesker kan blomstre”
Her kan du se hvad der allerede er sket i planlægningen af Stadionkvarteret:
- December 2019 – Hillerød Kommune og Favrholm Stadionkvarter ApS indgår aftale om udvikling af Stadionkvarteret.
- December 2020 – Hillerød Kommune godkender vision som mere end 50 Hillerødborgere har været med til at udvikle i en visionsworkshop.
