
Grøn pulje og VE-ordninger
Grøn pulje og VE-ordninger
D. 11. august 2025 blev der afholdt informationsmøde om Grøn pulje og øvrige VE-ordninger for de nære naboer til det ansøgte solcelleanlæg ved Gørløse og Nørre Herlev. På mødet var interesseorganisationer og lokalråd ligeledes inviteret.
Oplæg og opsamling på mødet findes via link herunder.
Oplæg fra informationsmøde d. 11. august 2025
Oplæg fra informationsmøde d. 11. august 2025
Opsamling fra informationsmøde d. 11. august 2025
Opsamling fra informationsmøde d. 11. august 2025
Inspiration fra andre kommuner
Grøn pulje er gennem årene blevet justeret i beløbsstørrelse. Seneste justering kom i 2024 hvor det beløb udvikler skulle bidrage med til Grøn pulje blev opjusteret betydeligt.
Satserne var inden denne opjustering på 40.000 kr./MW for solcelleanlæg der havde opnået byggetilladelse mellem 1. januar 2021 - 30. juni 2024.
Det gældende satser for solcelleanlæg der opnår byggetilladelse efter 1. juli 2024 er nu 125.000 kr./MW.
Dette forøger puljemidlerne til Grøn pulje betydeligt. Dette afspejles i de eksempler på projekter fra andre kommuner der findes rundt om i landet. Her vil langt de fleste projekter der er allokeret midler til være på den tidligere sats.
Det står kommunerne relativt frit for hvordan man i de enkelte kommuner ønsker at midlerne prioriteres.
Nogle kommuner vælger at prioritere de nære naboer, nogle prioritere projekter med et klimahensyn eller naturhensyn, mens andre prioritere projekter der har et bredt alment hensyn først.
Eksempler på projekter der er bevilget midler til i andre kommuner
Naturprojekter
Folkeskov ved Kundby, et skovrejsningsprojekt på et vådområde, Holbæk kommune.
Opkøb af landbrugsjord til naturgenopretning ved Nyråd i forbindelse med eksisterende tilstødende naturområder, DN Vordingborg, Vordingborg kommune.
Opkøb af jord til skovrejsning, biodiversitetstiltag og publikumsfaciliteter, ved Ebberup Vandværk, Assens kommune.
Genslyngning/restaurering af Storkebækken og flytning af trampesti, Foreningen Andelsgaarde, Brinkholm, Faxe kommune.
Oprensning af gadekær, opholdsbænke og informationstavler ved gadekær, Stovby bylaug, Guldbergsund kommune
Projekter tilknyttet de nære naboer og lokalsamfund
Motionsbane ved Skaven Strand Grundejerforening, et legeområde for børn og voksne i forbindelse med eksisterende stiforløb, Ringkøbing-Skjern kommune.
Landsbyfornyelse, Liv på Byens Hjørne, et nyt samlingssted for lokale og turister, Ringkøbing-Skjern kommune.
Klimaprojekter
Energiforbedring og forskønnelse af Karise Højskole med udskiftning og isolering af tag og genetablering af kviste, Faxe kommune.
Energiforbedringer af rideklub, Bolderslev Og Omegns Rideklub, Åbenrå kommune.
Projekter med et alment bredt hensyn
Vild med vand i Voldby, opdatering og renovering af Voldby Friluftsbad, Favrskov Kommune.
Se andre projekter der er givet tilskud til gennem Grøn Pulje via Energistyrelsen hjemmeside
Oversigt over projekter der er givet tilskud til via Grøn Pulje
På Energistyrelsens hjemmeside kan man tilgå et interaktivt kort hvor det fremgår hvilke projekter der er givet tilskud til via Grøn Pulje rundt om i landets kommuner. Her kan man læse mere om de enkelte projekter, samt hvor mange midler der er tildelt.
Grøn pulje
Med Grøn pulje bliver opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori anlægget opstilles.
Indbetalingssatsen er løbende blevet justeret gennem årene. Den gældende sat er for nuværende på 125.000 kr./MW for solcelleanlæg der opnår byggetilladelse efter 1. juli 2024.
Det ansøgte projekt ved Gørløse og Nørre Herlev forventes bidrage med cirka 17 millioner kr. til den grønne pulje.
Midler der følger den grønne pulje frigives til kommunen senest senest 14 hverdage efter første producerede kWh. Det er kommunen der administrerer midlerne. Herefter kan foreninger og borgere ansøge om projekter. Midlerne må ikke benyttes til kommune projekter.
Der skal udarbejdes et administrationsgrundlag for puljemidlerne. Dette skal politisk behandles i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for solcelleanlægget ved Gørløse og Nørre Herlev.
Den statslige hensigt med midlerne er at de fortrinsvist skal støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt grønne tiltag i kommunen.
Hvordan midlerne ønskes prioriteret i Hillerød Kommune er endnu ikke fastlagt.
Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning til Grøn pulje. Denne er primært henvendt til kommunerne, men her i vil man kunne læse mere om processen for Grøn pulje.
Tilgå vejledningen via linket herunder
Øvrige VE-ordninger
På Energistyrelsens hjemmeside kan man læse mere om de øvrige VE-ordninger. Disse ordninger administreres ikke af Hillerød kommune på samme vis som midlerne fra Grøn pulje.
Energistyrelsen vil, på borgermødet forud for den potentielle vedtagelse af lokalplanen for solcelleanlæg ved Gørløse og Nørre Herlev, holde et oplæg om VE-ordningerne hvor der bliver mulighed for at spørge ind til disse.
Information om ordningerne findes via linket til Energistyrelsens hjemmeside herunder
Link til Energistyrelsens information om VE-ordninger
Videns blade angående de forskellige ordninger præsenteret af European Energy, udvikler på det ansøgte solcelleprojekt, på informationsmøde d. 11 august 2025 findes via link herunder
Værditabsordningen
Link til videns blad om værditabsordning (pr. 1. juli 2024)
Salgsoptionsordning
Link til videns blad om salgsoptionsordning (pr. 1. juli 2025)
VE-bonusordning
