Handleplan til handicappolitikkens strategi
HØRINGEN ER AFSLUTTET
Høringsfristen udløb 25. september 2024 kl. 10:00.
En handleplanen skal beskrive, hvordan vi kommer fra ord til handlinger.
Denne handleplan skal omsætte de ord, der er i den strategi, der skal sikre en fokusering af nogle udvalgte områder af handicappolitikkens ambitioner og målsætninger. Strategien skal på den måde sætte retning for de kommende års arbejde.
Handleplanen er bygget op om fire temaer, som du kan se herunder. Når du klikker på dem, kommer du videre til et link, hvor du kan læse, hvilke handlinger, der skal være med til at indfri temaet. Det er selve handleplanen.
Vi sætter pris på, hvis du vil bidrage med dine tanker til handleplanen. Du kan give dit høringssvar frem til onsdag den 25. september 2024 kl. 10:00.
Faser
Høring
Hillerød Kommune har sammen med forskellige deltagere lavet en strategi, der skal sikre, at vi de kommende år, får sat fokus på nogle udvalgte områder af handicappolitikkens ambitioner og målsætninger.
Nu har vi også lavet en handleplan, der beskriver, hvordan vi kommer fra ord til handling og vi vil gerne høre dine tanker om handleplanen.
Hillerød Kommuner sender derfor udkast til handleplan vedrørende handicappolitikkens strategi i høring og du kan kommer med dine tanker frem til onsdag den 25. september 2024 kl. 10:00.
Du kan nu gå direkte videre til handleplanen og høringen. Hvis du har lyst til at læse mere baggrund kan du læse videre nedenfor.
Baggrund
Hillerød Kommunes handicappolitik er vedtaget i 2019 og blev efterfulgt af en handleplan, der var gældende for 2020-2022. I 2023 er der i samarbejdet med interessenter udarbejdet en strategi, der skal sikre en fokusering af nogle udvalgte områder i handicappolitikken og sætte retning for de kommende års arbejde. Strategiens fire temaer tager deres udgangspunkt i handicappolitikkens ambitioner og målsætninger.
Handicappolitikkens fem ambitioner:
- Vi vil skabe rammer for godt samarbejde og gensidig forventningsafstemning i mødet med hinanden.
- Vi vil styrke børn og unges trivsel, læring og udvikling.
- Vi vil understøtte et meningsfuldt uddannelses- og arbejdsliv.
- Vi vil optimere den brede tilgængelighed – digitalt, velfærdsteknologisk og i bygninger og byer
- Vi vil skabe muligheder for deltagelse i sociale og kulturelle fællesskaber og arbejde for fysisk og mental sundhed gennem hele livet.
Strategiens fire temaer er:
- Mulighed for at deltage i fællesskaber eller opleve forbundethed
- Ligeværdighed og forståelse i mødet mellem mennesker
- Design og indretning af miljøer (både inde- og uderum), der tager højde for mangfoldigheden i befolkningen og forskellige behov
- Mulighed for digital læring og inklusion.
0 input
Filtre
Idéer i alt: 0Ingen tilgængelige værdier.
