
Nikolaj Frederiksen•for 4 uger siden Høringssvar om Hillerød Kommunes veteranpolitik Til Hillerød Kommune 19. oktober 2026 Nikolaj Frederiksen Smedievej 123 3400 Hillerød Jeg takker for muligheden for at bidrage til revisionen af Hillerød Kommunes veteranpolitik. Jeg ser revisionen som en anledning til at styrke sammenhængen mellem kommunens anerkendelse og den støtte, som veteraner, beredskabspersonale og deres pårørende oplever i hverdagen. Min hovedanbefaling er, at kommunen udvikler en veteran- og beredskabspolitik med en bredere målgruppe, tydelige kommunale forpligtelser og en synlig prioritering af ressourcer. Udkastet rummer positive elementer. Det synliggør flere udsendende organisationer, giver pårørende en tydeligere plads og beskriver en helhedsorienteret indsats. Det er et godt afsæt. Min kritik vedrører især den fortsatte afgrænsning til internationale operationer og behovet for at omsætte ambitionerne til konkrete, efterprøvelige handlinger. Under min tid i Hillerød Byråd udarbejdede jeg selv et udkast til en mere inkluderende veteran- og beredskabspolitik for akutberedskabet og deres pårørende. Mit høringssvar bygger videre på dette udgangspunkt: Anerkendelse bør knytte sig til den særlige indsats, risiko og belastning, som tjenesten indebærer, og ikke alene til, om indsatsen er foregået uden for landets grænser. En bredere anerkendelse af indsatsen for samfundet Den danske veteranpolitik blev udviklet i en periode præget af erfaringerne fra blandt andet Balkan, Irak og Afghanistan. Udsendelser med voldsomme kamphandlinger, tab af menneskeliv og alvorlige fysiske og psykiske skader gjorde behovet for anerkendelse, behandling og støtte til de pårørende tydeligt. Ved lanceringen af den samlede veteranpolitik i 2010 fremhævede regeringen netop ansvaret for veteraner med fysiske og psykiske sår. Det historiske behov var reelt, og forpligtelsen over for disse veteraner består. Den baggrund bør samtidig føre til et bredere blik på nutidens opgaver. Internationale udsendelser omfatter også afskrækkelse, bevogtning og beredskab, hvor den enkelte ikke nødvendigvis deltager i kamphandlinger. Herhjemme er alvorlige ulykker, vold, dødsfald og mennesker i akut krise derimod en del af akutberedskabets daglige opgavefelt. Det betyder ikke, at hver medarbejder rammes hver dag, men at gentagne voldsomme hændelser og risikoen for fysiske og psykiske skader er et vedvarende arbejdsvilkår. Efter min opfattelse bør politikken derfor anerkende både indsatsen uden for rigets grænser og den risikofyldte tjeneste inden for Kongeriget Danmark. Det gælder militært personel såvel som politi, brand- og redningspersonale og det præhospitale og øvrige relevante sundhedsberedskab. Behovet for anerkendelse og støtte bør ikke blive usynligt, fordi opgaven løses herhjemme. Ukraine illustrerer den principielle begrænsning ved alene at lade international udsendelse være adgangskriteriet: En person, der forsvarer sit eget land på eget territorium, ville ikke være omfattet på grundlag af denne indsats alene. Pointen er ikke at sidestille alle funktioner eller at beskrive Ukraines faktiske veteranregler, men at pege på, at tjenestens belastning og samfundsmæssige betydning ikke følger en landegrænse. På side 5 fastholder udkastet international udsendelse som kriterium, selv om det nu udtrykkeligt nævner flere faggrupper og organisationer. Jeg foreslår, at kommunen supplerer denne målgruppe med akutberedskabets medarbejdere og deres pårørende. Det behøver ikke at ændre statens veteranbegreb, men kan være kommunens eget valg af en bredere veteran- og beredskabspolitik med støtte tilpasset den enkeltes behov. Grønland og Baltikum viser behovet for en klarere afgrænsning Spændingerne mellem USA, Danmark og Grønland i begyndelsen af 2026 har aktualiseret betydningen af at kunne løse krævende sikkerhedsopgaver inden for Rigsfællesskabet. Forsvaret har i 2026 øget sin tilstedeværelse i Grønland og blandt andet indsat militært sundhedspersonel. Politiet anvender også assistancetjeneste i Grønland. Disse opgaver bør efter min opfattelse indgå i overvejelserne om, hvem en inkluderende kommunal politik skal anerkende. Sammenligningen med Baltikum viser, at deltagelse i kamphandlinger ikke er en forudsætning for veteranstatus. Udsendelse til relevante internationale operationer i Baltikum kan give denne status, også når opgaven er afskrækkelse og beredskab i et land, der ikke er i krig. Det er en berettiget anerkendelse af indsatsen og bør ikke reduceres. Men den gør det nødvendigt at forklare, hvorfor krævende nationale opgaver ikke tilsvarende omfattes af kommunens politiske anerkendelse. Veterancentret oplyser, at nationale opgaver ikke giver veteranstatus. Når tjeneste i Grønland klassificeres som en national opgave, vil den derfor ikke i sig selv opfylde udkastets krav om international udsendelse. Det bør dog afklares konkret, hvordan de forskellige aktuelle opgaver i Grønland klassificeres; man kan ikke alene ud fra tjenestestedet fastslå status for alle medarbejdere. Jeg efterlyser, at kommunen gør denne grænse tydelig og tager stilling til, om den er rimelig som afgrænsning af den lokale politik. Veteranstatus og adgang til hjælp er heller ikke det samme. Veterancentret beskriver også støtte til Søværnets personel under national tjeneste, og de konkrete tilbud har forskellige målgrupper og betingelser. Mit argument er derfor ikke, at personale uden veteranstatus står uden enhver hjælp. Det er, at kommunen bør sikre en sammenhængende anerkendelse og støtte, som også tager højde for opgavens belastning, risiko og familiære konsekvenser, når indsatsen ydes inden for rigets grænser. Frontex og kommunens selvstændige anerkendelse Frontex er et konkret eksempel på, hvorfor den kommunale politik bør beskrive sin målgruppe præcist. Der er tale om en international indsats, men den formelle anerkendelse og adgangen til støtte skal vurderes efter den konkrete ordning og udsendende myndighed. Forsvarsministeriet udvidede i 2020 omfanget af opgaver, der giver veteranstatus, til blandt andet Frontex i Middelhavet. Det vil derfor være for bredt at beskrive alle Frontex-udsendelser som udelukket fra veteranbegrebet. Jeg efterlyser imidlertid et klart svar på, hvordan Hillerød Kommune anerkender politifolk og andre medarbejdere med Frontex-tjeneste, herunder dem, hvis konkrete udsendelse ikke har givet formel veteranstatus hos deres myndighed fx Politiet. Kommunens lokale anerkendelse bør ikke være afhængig af, at borgeren først kan fremvise et veterankort eller en bestemt statslig klassifikation. En international indsats på Danmarks vegne bør kunne omfattes af kommunens politik, også når den ikke passer ind i en bestemt myndigheds veteranordning. Kommunen kan dermed vælge en mere inkluderende lokal målgruppe uden at foregive at ændre statslige ordninger. Jeg foreslår, at det udtrykkeligt fremgår, hvordan internationale politi- og beredskabsopgaver, herunder Frontex, omfattes af anerkendelsen, og at rådgivning og støtte tilrettelægges efter de relevante regler og den enkeltes behov. Anerkendelse skal kunne mærkes i hverdagen Flagdagen for Danmarks udsendte er en værdifuld markering, som også omfatter andre faggrupper end soldater. Det fremgår positivt af udkastets side 11. Anerkendelsen bør samtidig være synlig resten af året. Risikoen under tjenesten og de familiære afsavn kan have langvarige konsekvenser. Derfor bør politikken omfatte forebyggelse, støtte efter belastende indsatser og pårørendes selvstændige behov. Alvorlige psykiske efterreaktioner og selvmordsforebyggelse bør indgå i samarbejdet med relevante faglige aktører. Sagsfremstillingen oplyser, at Veterancentret i maj 2025 havde registreret 382 veteraner med bopæl i Hillerød Kommune. Med pårørende er målgruppen større, og omfang og behov bør belyses særskilt. Det er positivt, at side 9 fremhæver børns trivsel. Jeg foreslår, at definitionen på side 5 tilsvarende nævner børn i alle aldre og ikke alene voksne børn. Pårørende bør være en selvstændig målgruppe for støtte og ikke alene en ressource i veteranens forløb. Hillerød Kommune omsætter allerede sin anerkendelse af foreningslivet til konkrete ressourcer. Frivillige sociale organisationer kan søge økonomiske tilskud, og foreninger kan få adgang til lokaler og faciliteter. Der findes dermed synlige ordninger, som giver fællesskaber praktiske rammer for deres aktiviteter. Det er en prioritering, jeg støtter. Netop derfor fremstår det efter min vurdering skævt, at der ikke i veteranpolitikken vises en tilsvarende konkret prioritering af dem, som i samfundets interesse potentielt sætter liv og førlighed på spil, og af deres pårørende. Når kommunen kan understøtte andre fællesskaber med både tilskud og faciliteter, bør veteraner og akutberedskabets medarbejdere kunne forvente mere end anerkendende ord og henvisninger. Der bør også være synlige ressourcer til deres netværk, familiers trivsel og relevante fælles aktiviteter. Jeg efterlyser derfor en åben redegørelse for ressourcefordelingen: Hvilke direkte tilskud, lokaler, faciliteter og medarbejderressourcer kommer konkret veteran- og beredskabsområdet til gode, og hvordan står det i forhold til kommunens støtte til andre fællesskaber? Formålet er ikke at fratage foreningslivet støtte, men at sikre, at den særlige anerkendelse følges af en rimelig og gennemskuelig prioritering. Adgang til de almindelige foreningspuljer kan være et supplement, men gør ikke i sig selv veteranpolitikken til en særskilt indsats. Sagsfremstillingen angiver, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Det er ikke ensbetydende med, at kommunen ingen ressourcer anvender, men gør det væsentligt at tydeliggøre, hvordan ambitionerne skal realiseres. En gennemførelsesplan bør vise, hvilke eksisterende og eventuelle nye midler, medarbejderressourcer og faciliteter der understøtter politikken. Kommunens eget bidrag skal fremgå tydeligt Mit centrale spørgsmål er: Hvilken konkret forskel gør veteranpolitikken sammenlignet med de tilbud og rettigheder, som borgerne allerede har adgang til? Min egen erfaring er, at den kommunale indsats i høj grad består i henvisninger til eksisterende tilbud hos kommunen, Veterancentret og private eller frivillige aktører. Jeg har ikke selv oplevet en tilstrækkeligt tydelig, opsøgende og tværgående koordination i forvaltningen. Det er min erfaring, ikke en samlet evaluering af alle borgeres forløb. Vejledning om eksisterende tilbud er nyttig, og kommunen skal naturligvis samarbejde med specialiserede aktører. Men andres tilbud bør ikke i sig selv fremstilles som nye kommunale initiativer. Politikken bør skelne mellem kommunens almindelige opgaver, særlige kommunale indsatser og tilbud, som eksterne aktører har ansvaret for. Derved bliver det muligt at vurdere, hvad kommunen faktisk forpligter sig til. Det bør også fremgå, hvilke faggrupper der faktisk kan benytte de enkelte eksterne tilbud, og hvem der hjælper dem, der falder uden for tilbuddenes målgruppe. Jeg efterspørger ikke generelle fortrin frem for andre borgere. Jeg efterspørger, at politikken omsætter viden om målgruppens særlige forhold til en mere tilgængelig og sammenhængende indsats. En navngiven kontaktperson, aktiv koordinering og systematisk opfølgning kan skabe en reel forskel, også når de konkrete ydelser allerede findes. En koordinator med et tydeligt mandat Udkastets side 6–7 beskriver koordination på tværs af fagområder, og side 10 omtaler hjælp til kontakt med eksterne aktører. Jeg ønsker, at disse ambitioner får et tydeligt praktisk indhold. Koordinatoren bør have mandat til at samle relevante fagområder, følge op på aftaler og understøtte overgange mellem kommunale, statslige og frivillige tilbud. Funktionen bør også bidrage til, at pårørende og personer, som ikke selv tager kontakt, får kendskab til relevant hjælp. Sagsfremstillingens oplysning om tre til fem henvendelser årligt bør ledsages af en beskrivelse af registreringsgrundlag, opgaver og tidsforbrug. Hvis funktionen hovedsageligt består i at henvise videre, er det efter min vurdering vanskeligt på dette grundlag alene at begrunde en hel eller halv stilling. Omvendt kan få henvendelser ikke uden videre sidestilles med et begrænset behov. Min anbefaling er derfor, at bemandingen begrundes i et tydeligt mandat til aktiv koordinering og opsøgende arbejde frem for i en titel eller et kontakttal alene. Forslag til den videre behandling Jeg anbefaler, at den endelige politik og den tilhørende gennemførelsesplan besvarer følgende spørgsmål:
Hvordan kan målgruppen udvides til akutberedskabet og deres pårørende, og hvordan omfattes relevante nationale opgaver i Grønland, Færøerne og internationale Frontex-opgaver, som ikke har givet den enkelte formel veteranstatus?
Hvilke konkrete indsatser leverer og finansierer Hillerød Kommune selv, og hvordan adskiller de sig fra eksisterende tilbud og almindelige kommunale opgaver?
Hvilke tilskud, faciliteter og medarbejderressourcer afsættes til veteran- og beredskabsområdet, hvordan står prioriteringen i forhold til andre kommunalt støttede fællesskaber, og hvilke aktiviteter målrettes pårørende og børn?
Hvilket mandat får koordinatoren til opsøgende arbejde, koordinering på tværs af forvaltningen og opfølgning på den enkelte borgers forløb?
Hvordan bliver veteraner, akutberedskabets medarbejdere og pårørende inddraget i udformningen og den løbende vurdering af tilbuddene?
Hvordan suppleres evalueringen én gang i hver valgperiode, som er beskrevet på side 3, med en kort årlig opfølgning på tilgængelighed, sammenhæng og borgernes oplevede udbytte? Hillerød Kommune har mulighed for at skabe en politik, som både samler og forpligter. Jeg håber, at revisionen bliver brugt til at forbinde den symbolske anerkendelse med konkrete handlinger for dem, der løser krævende opgaver på samfundets vegne, og for de familier, der bærer en del af belastningen. En inkluderende veteran- og beredskabspolitik vil efter min opfattelse være et meningsfuldt skridt i den retning. Med venlig hilsen Nikolaj Frederiksen Veteran fra Golfen, Irak, Afrika, Afghanistan og Frontex, samt mere end 40 års tjeneste i Forsvaret og Politiet, inden for Rigsfællesskabet og Kongerigets grænser. Side 7 Grundlag for henvisninger Sidehenvisningerne gælder kommunens høringsudkast Veteranpolitik, oktober 2026, offentliggjort på Sammen om Hillerød. Oplysninger om antal veteraner, årlige henvendelser og bevillingsmæssige konsekvenser stammer fra sagsfremstillingen Ny veteranpolitik – drøftelse og beslutning om høring, side 1–2. Hillerød Kommune · Høringsudkast oktober 2026 Hillerød Kommune · Sagsfremstilling om den nye veteranpolitik Forsvarsministeriet · Veteranpolitik · 12. oktober 2010 Forsvaret · Opgaven i Arktis og Nordatlanten · 22. august 2026 Forsvaret · Felthospital i Grønland · 8. oktober 2026 Grønlands Politi · Organisation og dansk assistancetjeneste Veterancentret · Afskrækkelsesmissionerne i Baltikum · 2023 Veterancentret · Nye veteraner fra Letland · 2025 Veterancentret · Søværnets nationale og internationale opgaver Hillerød Kommune · Støtte til frivilligt socialt arbejde i 2027 Hillerød Kommune · Foreningers adgang til lokaler Forsvarsministeriet · Udvidelse af veteranstatus til blandt andet Frontex · 4. september 2020 Link til ovennævnte Grundlag for henvisninger kan tilsendes ved henvendelse til undertegnede på mail nikolaj@frederiksen.dk - det var ikke muligt at uploade dem her