Victor Scharff•for 3 år siden Hvad er besluttet?Den 22. marts 2023 besluttede økonomiudvalget at igangsætte tre lokalplaner (481, 482 og 483) for to solcelleparker og et Power-to-X-anlæg.Efter anbefaling fra Arkitektur-, Byplan og Trafikudvalget besluttede byrådet den 31. maj 2023 at lade de aktuelle lokalplananmodninger for solcelleparkerne og Power-to-X-anlægget afvente principper for anlæggelse og placering i forbindelse med kommuneplanen. Byrådet besluttede i øvrigt, at forvaltningen skulle fremlægge en sag, med et forslag til en ny proces, til politisk behandling i juni.Et forslag til en ny proces er herefter blevet forelagt Natur, Miljø og Klimaudvalget, Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget samt økonomiudvalget. Økonomiudvalget besluttede den 14. juni 2023 at sætte processen for lokalplan 481, 482 og 483 på pause, og igangsætte en ny proces for et kommuneplantillæg for solceller. Det betyder, at der skal arbejdes bredere med placeringen af solcelleparker, herunder at principper for placering og udformning skal drøftes med borgerne, inden der tages stilling. Den videre procesProcessen som økonomiudvalget besluttede, indebær bl.a. at der vil holdes et borgermøde i form af en workshop, hvor der skal arbejdes med placeringen af solcelleparker i Hillerød Kommune. Detaljerne i dette er endnu ikke fastlagt, men det forventes pt. at blive i løbet af september eller oktober 2023. Det vil blive meldt ud, når vi kender datoen for workshoppen. På workshoppen skal vi bl.a. arbejde med placeringen af solceller, og vi glæder os til at høre, hvad I har af synspunkter.Vi takker i øvrigt for alle de høringssvar, som vi har modtaget her på Sammen om Hillerød, i forbindelse med høringen af startredegørelsen for lokalplan 481, 482 og 483. Høringssvarene vil blive gemt, og kommer til at indgå i det videre arbejde med solceller i Hillerød Kommune.Så snart der er noget nyt, lægger vi det op her på Sammen om Hillerød. Vi opfordrer derfor til fortsat at holde øje med siden.