Spring til hovedindhold

Omsorg og Livskraftudvalget 2026 - 2029

Omsorg og Livskraftudvalget arbejder blandt andet med:

Samarbejdet mellem hospital og praktiserende læger
Forebyggelse
Hjemmepleje og sygepleje
Plejecentre
Indkøbsordning og madleverance
Genoptræning og rehabilitering
Hjælpemidler
Boliganvisning til ældre- og plejeboliger
Beskyttet beskæftigelse
Social indsats over for borgere med behov, herunder borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, misbrugere og hjemløse
Tilbud efter aktivlovens bestemmelse
Kompenserende specialundervisning for voksne

Faser

Faseoversigt

Fase 1: Høringsfase

Høringsfase

Høringsfase

24. juni 2025 22.00 - 14. august 2025 22.00

Høringssvar

Du kan til og med d. 13. august kl. 12.00 kommentere udvalgets forslag om nye tiltag, spareforslag og forslag til anlægsarbejder. Du finder det hele i den vedhæftede fil nedenfor sammen med guide til læsning af budgettet.

Kom med et høringssvar, kommentarer eller andet ved at trykke på knappen til "Send dit høringssvar" - tilknyt billede eller fil - så kommer dine kommentarer med i materialet politikerne får, til forberedelse af budgettet.

Omsorg og Livskraftudvalget.pdf

(673.2 KB)

Guide til læsning af kommunens budgetmateriale 2026-2029.pdf

(256.6 KB)

9 input

Lars Bülow Davidsenfor 10 måneder siden

Kimmie Kirselil Mogensenfor 10 måneder siden Sparre tirsdag og torsdag væk ?!Nej, det vil være uanstændig og uansvarligt, over for de mennesker der er dybt afhængige af disse dage. Mennesker, der som jeg, har oplevet omsorgssvigt i familien, uden at det offentlige greb ind. Man var jo mere konfliktsky dengang....Prøv at tænke på, hvad dette ikke har kostet af indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og overførelsesindkomst.Det er kassetænkning og kortsigtet. Politiske skrivebords løsninger "af værste skuffe".al Det er åbenbart vigtigere at I for lov at være de milde velgører, og dele lidt ud til højre og venstre et års tid eller to, hvilket jo også skaber usikkerhed og angst hos brugerne. Tirsdag og torsdag kommer de borger, der har brug dag for ro, tryghed og en personale at betro sig til. Borgere, der som jeg, ikke magter at være alene, de går til i selvskadeligt misbrug....Så tag ikke vores dage. Tænk ansvarligt og empatisk, i stedet for egoistisk og kortsigtet.På forhånd tak, fra en taknemmelig bruger af Værestedet

Morten Stæhrfor 10 måneder siden

Pernille Rasmussenfor 10 måneder siden Vi er mange glade brugere af værestedet på Trollesbro. De fleste brugere på Trollesbro har psykiske vanskeligheder såsom angst, PTSD, skizofreni, bipolar lidelse eller depression. For alle ovenstående er det enormt vigtigt med en fast og struktureret hverdag hvor der er nogle kendte ansigter man kan mødes med og have samtaler. Vi er en del der kommer hver eneste dag og nyder at have en hverdag som kunne sammenlignes med et fast arbejde. Forskellen mellem os der bruger værestedet og de der er i fast arbejde, er at mange ikke trives med ændringer i arbejdsvilkår eller rutiner. Små forskydninger kan hurtigt føre til mistrivsel som kan komme i form af tankemylder, angst, depression eller øgede symptomer ved skizofreni eller bipolar lidelse.Derfor vil jeg stærkt fraråde at man skærer i antal af dage hvor der er åbent på Trollesbro med personale. Det vil påvirke brugerne meget at der ikke er den faste struktur. Der er mange brugere som benytter personalet på værestedet til personlige samtaler omkring ting der trykker og forstyrrer i hverdagen. Dette har en rigtig god effekt for dem det omhandler og det gør at de kan trives i deres hverdag og nyde den daglige gang på Trollesbro uden problemer eller gnidninger.Personligt har Trollesbro for mig gjort en kæmpe forskel. Det har øget mit overskud til andre ting såsom at være der for min familie og for andre der har behov for det. Den daglige kontakt med andre mennesker kan ikke sammenlignes med nogle gruppeforløb eller andre ting jeg har prøvet igennem årene. Det er min daglige livsnerve og grunden til jeg i dag er mere i overskud og balance end jeg har prøvet i mange år.Der er mange på Trollesbro som dagligt kæmper med symptomer på deres psykiske vanskeligheder og jeg ser værestedet som en naturlig udvidelse af psykiatrien. Det er en af de bedste muligheder man kan få for en god og afbalanceret vej mod recovery som psykiatribruger.Håber I vil læse mit indlæg og bruge det i jeres overvejelser.

Pia Lenaufor 11 måneder siden 32FF2026-007 Peer funktionen i Værestedet , TrollesbroDette høringssvar berører ordningen med PEER ansatte i Værestedet på Trollesbro. Den foreslås , af OL udvalget ,at blive helt skrottet. Dette er begrundet i at det har været vanskeligt at finde en PEER og der ikke er blevet besat stillingen iår .Jeg synes vi skal gi det en chance ved ikke at skrotte funktionen eller spare den væk. Vi har haft fantastisk succes med de PEERS der har været i Værestedet. De har knoklet og vist initiativ og være en stor motor for udviklingen. Jeg foreslår at der mindst ansættes 2 PEERs ad gangen så de har hinanden at sparre med. Det er en inspirerende tiltag at disse Peers viser vejen frem. At det kan lykkes at komme videre selvom man har en psykiatrisk diagnose og har følt sig begrænset i at føre et liv med arbejde og uddannelse. Disse Peers viser vejen . Pia Lenau JensensvejHillerød

Pia Lenaufor 11 måneder siden Mit hørings svar berører forslag 32FF2026-003 og 32FF2026-007 om at fratage brugerne af Værestedet 2 personale dækkede åbningsdage plus at nedlægge Peer funktionen på Værestedet Trollesbro.Jeg ved ikke hvordan OL udvalget er nået frem til disse besparelser?For som Værestedet udvikler sig hele tiden i en positiv retning, er der ikke plads til besparelser.På Værestedet kommer nye brugere og potentielle brugere tilnærmelsesvis hver dag.Vi har alle behov for et Frirum i hverdagen.Vi (psykisk sårbare) er så heldige at ha Værestedet at besøge og møde ligesindede venner og bekendte. Det er ikke forpligtende at besøge Værestedet ..Personalet har en vigtig rolle. Jeg tror at Hvis ikke det var for Margit og nu Janni ,var besøgstallet ikke så højt og vedkommende. Hvordan i al verden skal vi klare næsten en halv uge uden Værestedet's friske personale?Jeg er vitterlig bange for at flere ville blive skræmt væk derfra resten af de bemandede dage for der bli'r ingen sammenhæng.. Værestedet og det Team der er tilknyttet med en mængde aktiviteter ville skulle rokeres om. Atter en gang. Inden for de seneste 5 år er der blevet rokeret rundt på os brugere , for gange somom vi er skakbrikker. Og det r i rationaliserings og besparelses navn. Du kunne jo påstår at vi er selvstændige voksne individer der nok kan få det til at funke. For nogle, måske endnu flertallet. Men vi har ikke fået lov til at stemme om OL udvalgets besparelses forslag. Derfor disse høringssvar i håb om at Byrådets politikere forsøger at sætte sig i vores sted.Vi , der er i centrum her , og kender til vores egne udfordringer og begrænsninger i hverdagen , er det alfa og omega at møde og ha mulighed for nogle timer hver dag i gode trygge omgivelser.UT har ikke et alternativ til besparelses forslaget ifm Værestedet men protesterer på det kraftigste at få sløjfet hele 2 bemandede dage . Pia Lenau Jensensvej Hillerød

Edith Hansenfor 9 måneder siden Høringssvar til Hillerød Kommune - Budgetforslag 2026-2029 Omsorg og Livskraftudvalget. Alzheimerforeningens lokalafdeling Hillerød og Ældre Sagen Hillerød har gennemlæst budgetforslag 2026-2029 fra Omsorg og Livskraftudvalget og har bemærkninger til forslaget. Vi ser frem til at vores høringssvar kommer til at indgå i byrådet budgetforhandlinger, og er gerne til rådighed for spørgsmål og uddybning. Se kontaktoplysninger nederst i notatet. Vi sætter pris på det gode samarbejde med Hillerød Kommune, som bl.a. har udmøntet sig i oprettelse af demenskor, og for den økonomiske støtte vi har fået gennem §18 midlerne og anden støtte til konkrete aktiviteter. Kommunens demenskoordinatorer er værdifulde samarbejdspartnere, som medvirker til at kvalificere vore tilbud. Sammen giver vi flere borgere mulighed for at være med i fællesskaber og netværk. Samarbejdet med demenskoordinatorerne betyder at stadig flere finder vej til aktiviteter. En styrkelse af demenskoordinatorfunktionen med flere medarbejdere ville betyde større støtte til den demenssyge og pårørende i hele sygdomsforløbet. Forslaget om at anvende kognitiv stimulationterapi (CST) til mennesker med lettere til moderat demens bakker vi op om. Vi håber CST fremover vil være et tilbud i kommune, som udbygges med et egentlig dagcentertilbud, som man bl.a. kender det i Helsingør Kommunes ”Mødestedet”. Der er behov for et tilbud, der ikke begrænser sig til et kursusforløb i begyndelsen af sygdommen, men som er et reelt aktivitetstilbud, som de øvrige aktivitetscentre. F.eks. har yngre mennesker med demens tidligere haft et dagtilbud i Bakkehuset, som bl.a. byggede med medinddragelse. Yngre mennesker har andre behov end ældre.Udvidelsen af medarbejdere til fysisk træning er velkomment, da vi ved at fysisk optræning er den vigtigste faktor i forebyggelse og stabilisering af demens. Og måske et tilbud, der kunne udstrækkes til den perioden fra sygdomsdebut/diagnostisering til indflytning på plejehjem. 34AU2026-004 Udvidet dagcentertilbud – åbningstid.Udvidelsen af åbningstiden er et positivt tiltag. De der kommer i dagcentre, herunder det mobile, sætter pris på det, de oplever her. Vi kunne have ønsket at der også var blevet plads til at åbne om aftenen, fordi nogle pårørende har behov for at gå på kursus eller få et pusterum, hvis de stadig er erhvervsaktive. I vores netværk har vi yngre demenssyge, der har ægtefælle eller barn, der går på arbejde, de er særdeles belastede. Et aftentilbud findes f.eks i Rudersdal kommune. Borgere der deltager i et dagcentertilbud har en transportordning til og fra centret. Deltagelse i andre aktiviteter løses af pårørende. Mennesker med en demenssygdom er ikke omfattet af transportordningen for mennesker med handicap ( Servicelovens §117). Vi vil foreslå at Hillerød får en transportordning i lighed med den i Odense, hvor man har etableret er fritidstransport ordning, så mennesker med demens har en bedre mulighed for at komme til aktiviteter. I dag er mange afskåret fra at være med. 34FF2026-004 ” Samvær med demente”.Fra ”Torsdagscafeen” ved vi, at mange pårørende ikke kender tilbuddet om afløsning i eget hjem, hvorfor det ikke bliver benyttet. Tilbuddet gives for at hjælpe pårørende, der har behov at deltage i kurser, at gå til læge, besøge netværk eller gå til fritidsaktiviteter, måske også i timer udenfor den almindelig arbejdstid. Pårørende har behov for at vedligeholde kontakten til sociale relationer og til arbejdsmarkedet, som er en forudsætning for at forebygge sociale isolation og mistrivsel. Der er brug for tilbuddene i en tid, hvor mennesker med demens bor hjemme i længere tid. I stedet for nedlæggelse er der behov en grundigere information om tilbuddet, måske også som et mere fleksibel tilbud, der indeholder meningsfulde og tilpassede aktiviteter udført af medarbejdere med en relevant faglighed. 34FF2026-005 Nødkald – indskrænkning af målgruppen.Hvem vil det ramme, hvis forslaget gennemføres? Er det mennesker, der ikke mere har en mulighed for at tilkalde hjælp, men som har et behov. Der findes stadig borgere, der trods behov ikke har lyst til at få besøg af hjemmeplejen - nogle af dem har måske et nødkald, som sikrer at de kan få hjælp, hvis de f.eks. falder og ikke kan komme op, med fatale følger? 34FF2025-007 ”Plejehjem – yderlige rammebesparelser”.Nedlæggelsen af stillinger på plejehjem er uacceptabel og må undgås. Allerede nu kæmper medarbejderne med at få hverdagen til at hænge sammen. Det er rystende læsning at plejehjemmenes budgetter ”samlet set er 0,5 mio kr. lavere end i 2021”. Den indledende kommentar om at det kan blive sværere at tage individuelle hensyn og give mindre plads til hverdagsaktiviteter, ture ud af huset og arrangement” er slet ikke i orden. Færre medarbejdere betyder et ringere arbejdsmiljø med sparsom tid til faglige sparring samt øget sygefravær. Mange opgaver i demensplejen kræver menneskeligt nærvær og individuel pleje og aktiviteter – ikke alle har lyst eller energi til at deltage i fælles aktiviteter men i stedet en nærværende og kompetent medarbejder. Færre medarbejdere giver ikke den anerkendelse, som arbejdet med demenssyge fortjener. At arbejde med mennesker med demens og deres pårørende er en kompleks opgave, som løses gennem faglig viden og kompetencer til at opbygge de sociale relationer. Begreberne ”varme hænder” og ”omsorgsgen” er stærke forenklinger af de krav, arbejdet stiller. Der er behov for, at det bliver lettere at komme på plejehjem, det vil være til gavn for både de demenssyge og de pårørende. Der fornemmes, at være meget snævre kriterier for at få bevilget en plejehjemsplads. Vores erfaring viser, at både pårørende og demenssyge helst vil være hjemme, men ofte må pårørende erkende at opgaven er større end de havde forventet. Derfor er det nødvendigt at det er muligt at give tilbuddet om plejebolig tidligere og det kræver flere plejehjemspladser. Kommune. Her har man indført en fritidskørselsordning, hvor alle med demens tilbydes kørsel til fritidsformål – fx besøg hos familie og venner, kulturelle aktiviteter og indkøb.Vi håber at dette indlæg kan bidrage til byrådets behandling af budgettet for 2026-2029. Bedste hilsner på vegne af Alzheimerforeningens lokalafd. Hillerød og Ældre Sagen Hillerød.Edith Hansen, forkvinde for Alzheimerforeningens lokalafd. Hillerød og bestyrelsesmedlem af landsforeningen. Tlf. 23729238 Email: alzheimer.hillerod@gmail com Vibeke Dyrelund, formand for Ældre Sagen Hillerød , Tlf. 30313339 Email: FM.Hilleroed.219@aeldresagen.dk

Lea Lien Jensenfor 9 måneder siden til hillerodKære byrødder,Det er kommet mig for øre, at I har den asociale holdning at skære ned på Værestedet på Trollesbro. Og det trods for at vi her i kommunen har en socialdemokratisk borgmester.Hvad bilder I jer ind. Jeg skriver, som bruger af Værestedet på Trollesbro, de sidste 10-15 år.Jeg er bipolar og meget firkantet og forsimplet betyder det når jeg er ude af balance. At jeg i perioder er i mani (himlen) og i helvede når jeg er i depression .Jeg bruger Værestedet især om onsdagen. Her kan jeg være sammen med mine med brugere i trygge omgivelser. Personalet gør mig tryg og så kan jeg også en gang om ugen få et billigt og særdeles veltillavet måltid mad. Jeg og vi er en meget forskellig sammensat gruppe. Jeg fungerer socialt godt. Men modtager hjælp fra jer som kommune i form af tilsendt måltidskasse fra Det Danske Madhus. Jeg betaler selv for maden. Sådan har vi forskellige udfordringer.Det jeg også virkelig værdsætter er: JEG BEHØVER IKKE BRUGE SÅ MANGE ORD; NÅR JEG SKAL FORKLARE MIG IFH; MIN DIAGNOSE.I andre ikke kun jer byrødder, men såkaldte NORMALE mennesker. Ja, så kan jeg forklare, forklare og atter forklare. Jeg bliver jo gammel før tid, inden man forstår hvad jeg snakker om.Mange gode hilsner og i håbet om, at I som byrødder er jer bevidste om hvad I er ved,at gøre overfor os de mest sårbare mennesker i kommunen. NEMLIG OS PSYKISK SYGE!Lea JensenKlokkestøber Vej 4, st. tv.3320 Skævinge(Til jer som redaktion: Jeg vil gerne bede Jer kun, at sætte mit fornavn i avisen, hvis I altså optager ovenstående læserbrev.

Kåre Skarsholmfor 10 måneder siden TUBAs høringssvar vedr. Hillerød Kommunes budgetforslag 2026-2029 Vi er blevet opmærksom på, at hele TUBAs bevilling fra Hillerød Kommune (269.000 kr. i 2024) er på sparekatalog fra 2026 og frem. Det er vi stærkt bekymret over.Forslaget vil betyde, at TUBAs indsats til unge i alderen 25-35 år ophører, da indsatsen alene er finansieret af Hillerød Kommune. TUBA mener af en række grunde, det er en dårlig idé at spare indsatsen væk for unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug, se vedhæftede og nedenstående:1. Forældrenes misbrug kan have livslange konsekvenser for voksne børnAdskillige studier viser, at forælderens misbrug kan have livslange konsekvenser for deres børn, hvis barnet/den unge ikke får behandling[1]. Det gælder også, selvom barnet er blevet voksent og er flyttet hjemmefra.2. Halvdelen udvikler alvorlige psykiske problemerUnge, der er vokset op i hjem med misbrug, har en markant forhøjet risiko for en lang række alvorlige psykologiske senfølger. Halvdelen udvikler på et tidspunkt i livet alvorlige psykiske problemer såsom f.eks. angst, depression og stress og/eller selvskadende adfærd og selvmordsadfærd[2]. 3. Næsten en tredjedel udvikler selv et misbrug Forskning viser samtidig, at en tredjedel af de børn, der vokser op med forældre med alkoholproblemer, selv udvikler tilsvarende problemer med afhængighed som voksne[3]. Dertil kommer en øget risiko for, at især kvinder, søger kærlighedspartnere med et misbrug. 4. Mange har vanskeligheder ved at varetage egen forælderrolleAlkoholproblemer i familien kan have store konsekvenser i flere generationer. Det ses f.eks. ved, at voksne, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer, kan have vanskeligt ved at varetage forældrerollen som følge af udfordringer med mentalisering, følelsesregulering og selvfølelse[4]. Af de 1200 unge i alderen 25-35-år, der på landsplan modtog terapi i TUBA i 2024, var ca. 30 procent forældre. At spare på indsatsen i TUBA går dermed også ud over næste generation. 5. Over 40 procent udsættes for fysisk vold eller trusler om vold i hjemmet 42 procent af de unge, der opsøger terapi i TUBA, har været udsat for fysisk vold eller trusler herom. Det er i overensstemmelse med et studie, der viser, at børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har 3,9 gange større risiko for at blive udsat for vold i hjemmet, end andre børn[5]. 6. Specialiseret terapi har signifikant positiv effektPå den anden side er der dokumentation for, at det gør en afgørende forskel i forhold til den enkelte unges psykiske trivsel, hvis vedkommende får terapi for belastningerne som følge af opvæksten. Et igangværende forskningsprojekt fra Aarhus Universitet viser, at det har en signifikant positiv effekt på de unges mentale sundhed og trivsel, hvis en ung modtager behandling i TUBA for belastningen ved at vokse op med en forælder, der har et misbrug[6]. Tilsvarende har det en signifikant negativ effekt at vente bare et enkelt år på terapi.Forebyggelse betaler sig TUBA mener på baggrund af ovenstående, at Hillerød Kommunes sparekatalog giver et fejlagtigt billede af, hvad kommunen vil spare ved at droppe indsatsen for unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. Det er TUBAs vurdering, at det vil blive dyrere for kommunen på både kort og lang sigt, hvis de unge, der modtager hjælp i TUBA, ikke længere får tilbudt terapi, og som følge deraf ikke lykkes med at gennemføre uddannelse eller fastholde arbejde. Det vil betyde, at en del af de unge i stedet vil overgå til passiv forsørgelse.Tranæs-udvalget peger tilsvarende på, at der er et både menneskeligt og samfunds-økonomisk potentiale i at investere i tidlige forebyggende indsatser. Det gælder særligt, hvis indsatsen f.eks. fører til, at en udsat ung ikke bliver en udsat voksen jf. Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.Endelig konkluderer Trivselskommissionen: ”Det er fortsat sådan, at det er børn og unge fra hjem med vold, konflikter, misbrug og (psykisk) sygdom, der er i størst risiko for at mistrives. Dette forhold er ikke nyt, men det er ofte glemt, når vi taler om mistrivsel.” Trivselskommissionens rapport, februar 2025.Kommunes tilskud til TUBA skal på den baggrund først og fremmest betragtes som en investering. For forebyggelse betaler sig. Både menneskeligt og samfundsøkonomisk.Et glimt fra TUBAs arbejde: ”Jeg var selvdestruktiv, men fik hjælp til et helt andet liv”Pernille er en af dem, der har fået hjælp i TUBA Hillerød, og hun fortæller:Min mor har haft et alkoholmisbrug hele mit liv, og har det stadig. Det har været uvurderligt at få hjælp til at tackle det i TUBA. Her har jeg lært skabe nogle gode rammer for mig selv – og at den svære start på livet ikke behøver være definerende for, hvem jeg er, og hvad min fremtid skal være. Jeg havde en svær skoletid og har kæmpet mig igennem. I TUBA blev jeg samlet op. For første gang følte jeg mig set, hørt og forstået. Terapien blev skræddersyet efter mine udfordringer. Jeg var meget selvdestruktiv dengang, men min terapeut rustede mig til at skabe et helt andet liv.” Pernille, 32 år, ung i TUBA Hillerød.Håber Omsorg og Livskraftsudvalget på baggrund af ovenstående vil droppe besparelserne på TUBA.Skulle udvalget eller forvaltningen have spørgsmål til TUBA, er I velkomne til at kontakte mig.Med venlig hilsen Kåre Skarsholm,landsleder i TUBAksk@tuba.dk / 41870804 LitteraturChristoffersen MN, Soothill K. The long-term consequences of parental alcohol abuse: a cohort study of children in Denmark. Journal of substance abuse treatment. 2003;25(2):107-16.Haugland, SH., Carvalho, B., Stea, TH., Strandheim, A., Vederhus, JK. 2021. Substance Abuse Treatment, Prevention, and Policy. 16(47), 1-7Lindgaard, H. 2002. Voksne børn fra familier med alkoholproblemer – mestring og modstandsdygtighed. Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.Lindgaard, H. 2005. Adult children of alcoholics: Are they any different? Nordisk Psykologi, 57(2): 107-129.Lindgaard, H. (2011). Afhængighed og relationer: Behandlingsperspektiver: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.Lindgaard, H. 2012a. Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. København, SST.Lindgaard, H. 2012b. Familier med alkoholproblemer: Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene. København, SST.Lindgaard, H. 2022. Pårørende. I: Allouche, E., Kjær, H., Thylstrup, B. (eds.): Misbrug i psykologisk perspektiv: Mødet med mennesket bag rusen. Dansk Psykologisk Forlag.Nielsen, AS., Hesse, M., Michel B., Thomsen, KR: Simonsen, M. (2023): Preliminary Findings. Effects of in-person therapy and long treatment waiting lists on young adults who grew up in families with alcohol or drug problems. Evidence from a randomized controlled trial implemented in Denmark, Center fra Rusmiddelforskning, Aarhus UniversitetStatens Institut for Folkesundhed (2015): Alkohol i Danmark 2015 – Vaner, skader på andre og holdninger.Trivselskommissionen (2025): Et dansk svar på en vestlig udfordring - Trivselskommissionens afrapporteringVelleman, R., & Templeton, LJ. 2016. Impact of parents’ substance misuse on children: An update. BJPsych Advances, 22: 108-117.[1] Lindgaard, 2002, 2005, 2012,[2] Velleman & Templeton, 2016, Lindgaard, 2002, 2005, 2012,[3] Haugland, 2021, Lindgaard, 2005, 2011, 2012a[4] Lindgaard, 2002, 2005, 2012a, 2022[5] Christoffersen MN, Soothill K. 2003[6] Nielsen, AS., Hesse, M. m.fl. 2023

Filtre

Idéer i alt: 9

Der er 9 projekter tilgængelige.

Selected zero topic filters.

Selected zero topic filters.