Hillerød Lokalbeskyttelse (forening)•for 3 år siden Foreningen Hillerød Lokalbeskyttelses samlede høringssvar er uploaded under "Har du andre bemærkninger" og kan læses i sin helhed her: Uddrag fra høringssvaret vedrørende opgave 1I opgave 1 har vi beskrevet vores principper for udformning af solcelleparkerne samt redegjort for mere generelle krav, som vi mener, at kommunen bør stille til energiselskaberne (VE-opstillerne).Fysiske principper for udformningen● Mindre anlæg Kommunen bør efterstræbe mindre arealer med solcelleanlæg for hermed at gøre anlæggene langt lettere at indplacere på en acceptabel måde i landskabet og i forhold til naboer. Hvis arealerne bliver på 20/30/40 hektar (flere energiselskaber angiver, at de er interesserede i områder på 30 hektar og opefter[1]) kan solcelleanlæg placeres mere nænsomt i landskabet. Ved mindre anlæg er det i langt højere grad muligt at udnytte allerede eksisterende beplantning, såsom skov og læbælter som er veletablerede og kan fungere som afskærmning for anlægget fra dag 1. Samtidig giver de mindre områder mulighed for at placere anlægget ud fra hensyn til terrænet i landskabet, så de ikke ligger på højdedrag, men så vidt muligt skjules af disse frem for hele tiden at måtte strække anlæggene helt til grænsen for at opnå det størst mulige areal. I forbindelse med en kortlægning af Hillerød Kommune, som er forholdsvist tætbefolket, fremgår det tydeligt, at det er vanskeligt at placere store anlæg, så man på samme tid kan tage hensyn til særligt værdifuld natur og opnå den påkrævede afstand til boliger. Ved at opføre anlæggene i mindre dele bliver det muligt at opnå større afstand til boliger og at tage hensyn til udsyn fra de enkelte ejendomme og medfølgende ejendomsværditab, samt så vidt muligt at skjule anlæggene, så man ikke i samme grad bliver nabo til industri, men snarere en ændret natur. En opdeling med flere anlæg vil være en ulempe for de pågældende VE-opstillere, da der vil skulle graves mere kabel ned, men dette bør ikke være et reelt hensyn, da hensynet til kommunens borgere må veje tungere. Desuden er der så mange energiselskaber, som står i kø for at lave solcelleanlæg, at der åbenlyst er en økonomisk business case i det. Derfor bør kommunen sætte det som et klart kriterie, at vi ønsker mindre anlæg og derefter gå videre med de selskaber, som kan arbejde inden for denne præmis. Hvis kommune skal have ca. 250 hektar solceller, kunne det f.eks. etableres ved at kombinere 4 anlæg á 20 hektar, 3 anlæg á 30 hektar og 2 anlæg á 40 hektar. Det er ikke vigtigt at fastlægge en præcis grænse for anlæggene på X antal hektar, men snarere at sikre, at lokale forhold i kommunen er afgørende for placeringen snarere end energiselskabets øgede økonomiske gevinst. På den måde sikres også en solidarisk fordeling af anlæggene på tværs af kommunen. Der bør kun etableres større anlæg på over 40 hektar, såfremt det ikke generer flere end lodsejeren selv eller det alternativt er muligt at etablere aftaler, hvor man opkøber ejendomme fra de naboer som påvirkes til en pris som modsvarer ejendommens faktiske værdi for disse mennesker uden tvang eller pres. I den forbindelse kan man med fordel se på den model, som Tønder har anvendt ifm. Opførelse af vindmøller bl.a. med afstemninger i lokalområdet. ● Afskærmning Brede beplantningsbælter med stedsegrønne træer skal etableres rundt om anlæggene på alle sider, hvor der ikke allerede er beplantning. Det er vigtigt, at disse både har en højde og en type, så det faktisk dækker for anlægget, som opfattet af et menneske, som står i nærheden af anlægget. Det skal naturligvis være typer af træer, som også dækker for udsynet i vinterhalvåret. Der skal desuden plantes større træer fra start, så naboer til anlæggene ikke skal vente flere år(tier) før træerne tilnærmelsesvis dækker. Beplantningen bør sættes med forskydning på en måde, så man opnår mest mulig støjværn via disse. Solcellepanelerne må ikke overstige 3,2 meter og skal indplaceres på en måde, som integrerer dem i det omgivende landskab. Dette skal foregå i en tæt dialog mellem VE-opstillere og lokale foreninger/lokalråd. Hvis det er nødvendigt med tekniske anlæg, som overstiger de 3,2 meter, skal disse placeres med størst mulig afstand til naboer, for at genere disse mindst muligt. ● Lydisolation Teknikbygninger og øvrige tekniske installationer såsom transformatorstationer, herunder step up-transformerer og invertere skal stå så langt væk fra boliger som muligt og placeres, så solcellerne omkranser disse og er med til at skærme støjen fra disse anlæg. Derudover bør der stilles ekstra krav om tekniske foranstaltninger til at reducere støjgener, herunder lavfrekvent støj og viberationer, fra ovenstående anlæg. Solcellepanelerne skal være den stationære type og således ikke den model, som har trackermekanisme, som gør dem bevægelige med yderligere støj og visuelle gener til følge [2]. Det bemærkes, at VE-opstillere selvsagt skal følge Miljøstyrelsens grænseværdier for ekstern støj for virksomheder. Foreningen mener, at kommunen lokal skal vedtage laver grænseværdier for boliger i det åbne land som f.eks. det er blevet gjort i Nordfyns Kommune[3]. ● Afstande og udformning ift. boliger Generelt bør der sigtes på min. 300 meters afstand for boligerne alt afhængig af placering og udsyn. Det muliggøres af princippet om mindre anlæg. Såfremt der placeres solcelleanlæg, som i et vist omfang vil tage noget af udsigten fra en bolig, bør opsætning af solcellepaneler og teknikbygningerne ikke spærre for den primære udsigt. Problemet skal minimeres f.eks. ved at bryde solcellerne op i sektioner. Vi mener, at man skal efterstræbe, at boliger skal kunne have et frit kig ud så der er vidder, på samme måde som det ofte har været tilfældet for de ejendomme, som kan blive naboer til anlæggene. Det kan være svært at sætte en pris på en udsigt og dog er det alligevel en af de aspekter af livet på landet som giver størst glæde i hverdagen, hører vi igen og igen fra foreningens medlemmer, og det bør man forsøge at respektere. Derudover er det tillige noget, som har direkte indvirkning på mulighederne for at opnå lån til ejendomme, som vi for nyligt har kunne konstatere i nyhederne[4]. Kendskab til hvad der sættes opI offentligheden har der været debat omkring de stoffer og materialer, der anvendes i solcellepaneler samt i visse transformeranlæg, og bekymringer er blevet rejst vedrørende deres potentiale for at skade jord og grundvand[5]. Dette blev også fremhævet i HOFOR’s høringssvar for den nu bremsede proces for Freerslev Energipark[6]. Det er derfor væsentligt, at alle virksomheder, der ønsker at etablere vedvarende energianlæg i kommunen, kan give klare oplysninger om de materialer og stoffer, der anvendes i solcellepanelerne samt andre komponenter. I forlængelse heraf bør VE-opstillerne endvidere kunne dokumentere, at solcellepanelerne er udarbejdet under ordentlige forhold med respekt for menneskerettighederne, da der tillige har været uhensigtsmæssige historier herom[7]. Ikke fysiske-principper Foruden de fysiske/visuelle krav til udformningen vurderer vi, at kommunen bør have en strømlinet tilgang til generelle krav til VE-opstillerne. De vigtigste for foreningens medlemmer fremgår nedenfor:● Overskudsforretning for kommunen og borgerne Vedvarende energianlæg må ikke belaste kommunen økonomisk hverken nu eller senere eller fordyre elregningen for borgerne. Såfremt byrådet ønsker at kigge på mulighederne for et PtX-anlæg, kræver det grundige og uvildige analyser af, hvordan det påvirker el-transportnettet, hvad det medfører af omkostninger til øget vedligehold af vejnet samt, hvad det medfører af udfordringer med støj og tung trafik. I foreningen mener vi, at vi først skal have etableret solcelleanlæggene før der tages stilling til om hvorvidt kommune skal have PtX-anlæg, som er en meget ny og endnu ikke gennemprøvet teknologi. Når kommunen peger på, at et PtX-anlæg kun kan anbringes i nærheden af Solrødgaard, hvor det stadig ligger tæt på beboelsesområder, er det fornuftigt at udvise forsigtighed og afvente erfaringer fra andre områder. Situationen ville være anderledes, hvis det kunne placeres langt væk fra beboelser og ikke udgøre en belastning for lokalsamfundet. Af denne grund er det essentielt at skelne mellem oprettelsen af solcelleparker og PtX-anlæg, så dette ikke behandles som en samlet pakke, men afkobles fra hinanden. ● Hillerød Forsyningens andel og ekstra økonomiske tilskud til kommunenI ansøgningen om Freerslev Energipark har Hillerød Forsyning forhandlet sig til en økonomisk andel ved projektets tilvejebringelse. For at sikre, at der ikke sker en favorisering af bestemte projekter, bør det indgå som et kriterie, at Forsyningen kan få en økonomisk andel i alle de projekter, der udvælges eller, at de slet ikke skal indgå i noget økonomisk samarbejde dvs. lige vilkår. Der skal ligeledes være ensartede regler for, hvor meget VE-opstillerne økonomisk skal eller ønsker at bidrage ”ekstra” til kommunen. Dette er væsentligt at påpege, især da det fremgår af referatet fra ABT-udvalget i marts, at ”Udvalget noterede sig, at European Energy vil bidrage med en vis økonomisk driftsramme som supplement til den grønne pulje.” Denne praksis fremstår som uklar og kan tolkes som værende på grænsen til det uhensigtsmæssige. For at undgå forvirring om, hvilke aftaler, der er i spil, så skal disse ekstraordinære økonomiske tilskud ikke vægtes således, at et selskab der tilbyder en stor økonomisk gevinst til kommunen kan få fortrin på bekostning af borgerne. Ligeledes er det vigtigt, at oplysninger om ekstra bidrag offentliggøres og fremgår tydeligt. Kommunen kan overveje at standardisere kravet om øget økonomisk bidrag, med henblik på gøre det tydeligt for VE-opstillere, hvad de forventes at leve op til og opnå den bedst mulige situation for kommunen. Dette er ligeledes i overensstemmelse med almindelige EU-regler om ligebehandling og gennemsigtighed samt et fokus område i regeringens udspil, hvor et af initiativerne omhandler, ”En styrket vejledningsindsats, der understøtter, at der skabes ens vilkår for opstillere, lokalsamfund og naboer og indførelse af en indberetningspligt for midler betalt og modtaget i forbindelse med opstilling af vedvarende energi.” [8]. ● Selskabernes ærlighed og interaktion med berørte borgereMange af foreningens medlemmer har haft negative erfaringer med et specifikt energiselskab, hvor flere oplevede, at der manglende transparens i dialogen med berørte borgere og kommunen for at fremme selskabets eget projekt. Dette er hverken til gavn for kommunen, borgerne eller den grønne omstilling, så derfor bør kommunen gennem samarbejdet med energiselskaberne, klart definere de standarder for anstændighed, der skal overholdes, når større energiselskaber interagerer med individuelle borgere, som i sig selv kan være en noget asymmetrisk dialog. Kommunen bør i den forbindelse håndhæve disse standarder ved at reagere, såfremt der kommer konkrete eksempler på, at selskaber ikke agerer anstændigt.Fodnoter [1] Se f.eks. European Energys hjemmeside: Jordejere - European Energy Danmark[2] Det bemærkes, at European Energy, som i deres ansøgning til Freerslev Energipark tidligere har ønsket op til 3,95 meter høje solcellepaneler med trackermekanisme på deres hjemmeside oplyser, at deres paneler ”kun” er 3,2 meter høje, hvorfor det virker til, at selskabet ikke længere betragter disse som relevante. I BeGreens to ansøgninger i Gørløse er panelerne 3,5 meter. Sol - European Energy Danmark ”Hvor høje er solcellerne typisk”[3] afgraensningsnotat-solcelleanlaeg.pdf (nordfynskommune.dk) side 19[4] Realkreditselskaber fraråder lån til huse tæt på vindmøller - TV 2)[5] Se bl.a. PFAS-forbud kan bremse den grønne omstilling | LandbrugsAvisen[6] Til forslaget om solcellepark ved Attemose Kild... (citizenlab.co)[7] Solceller i Danmark kan være lavet med tvangsarbejde i Kina - TV 2[8] Klimahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land (kefm.dk) side 19
