
Hvordan drømmer du om, at Slotsgade skal se ud?
Slotsgade skal fornys og forskønnes. Det sker i forbindelse med et stort projekt, hvor hele den centrale del af midtbyen skal frakobles det nuværende kloaksystem.
Slotsgade udgør – med sin unikke placering på kanten af Slotssøen – en livsnerve mellem byens centrale torv og Frederiksborg Slot. Slotsgade har en helt central rolle i byen. Ingen andre købstæder har en gågade, der munder direkte ud i et renæssanceslot med tilhørende barokhaveanlæg. Det er en gave, som vi skal udnytte til at løfte Hillerød bykerne til det ekstraordinære.
Det vil vi meget gerne høre din mening om! Du kan deltage i et borgermøde den 10. marts 2021 og se de indledende SKITSER her på siden. Link til skitserne kan du finde lige nedenunder billedet af tidslinjen nederst på siden.
Hillerød midtby står over for et storstilet projekt, hvor hele den centrale del af midtbyen skal frakobles det nuværende kloaksystem, et arbejde med at etablere separatkloakering. Anlægsarbejderne er planlagt til at forløbe over en lang periode. Arbejdet med første etape, hvor Slotsgade udgør en vigtig og central del, er netop skudt i gang. Anlægsarbejdet forventes at begynde i løbet af efteråret 2021.
Det er Hillerød Forsyning, der er ansvarlig for arbejdet i tilknytning til separatkloakeringen og Hillerød Kommune er ansvarlig for de supplerende forskønnelsesarbejder.
Faser
Giv din mening tilkende
Din mening tæller. Vi vil rigtig gerne høre din mening om Slotsgade. Hvordan drømmer du om, at Slotsgaden skal se ud? Hvad synes du er rigtig vigtigt? Hvad synes du, at vi skal undgå, når gaden skal lægges om? Og er der noget du savner i Slotgade i dag?
De første indledende SKITSER for Slotsgade finder du også her på siden. Link til skitserne kan du finde nedenunder billedet af tidslinjen.
Du har her på siden frem til den til den 28. februar 2021 kunne give din mening til kende via en spørgeskemaundersøgelse. Det er der mange, der har gjort. Tak for det!
Vi samler op på alle kommentarer, der er kommet ind via undersøgelsen på et digitalt borgermøde, som afholdes den 10. marts 2021, kl. 17-19. På borgermødet viser vi også de første indledende tegninger for Slotsgade. Du kan også se tegningerne nedenunder tidslinjen.
På baggrund af jeres input fra spørgeskemaundersøgelsen og kommentarer til tegningerne viderebearbejdes forslaget.
I figuren herunder kan du se tidslinjen for den første del af projektet:

Kommende og igangværende begivenheder
Tidligere begivenheder
Begivenhedsdato: marts 10., 2021 fra 16:00 til 18:00.
Online borgermøde
